21922872Forfatter: Mette Bundgaard Laursen
Original titel:
Profetiens Kald
Serie:
Caldera #1
Antal Sider:
296
Genre:
Romance, Science Fiction
Forlag: Forlaget Facet
Udgivet: 2014
Sprog: Dansk
Kilde: Hardcover
Stjerner:

Bogen er et anmelder eksemplar fra forlaget Facet

Det handler den om:
Da 17-årige Kate møder Noah første gang, ved hun ikke, at han er en prins fra en fremmed galakse. Hun ved heller ikke, at et orakel har udpeget lige netop hende som Noahs udkårne, der skal følge med ham hjem til Caldera for at bekæmpe den onde Naphal. Faktisk er Noah ikke lige Kates kop te, hvis hun skal være helt ærlig, og Noah må snart indse, at hans opgave om at vinde Kates hjerte er langt sværere, end han havde regnet med.

Min mening:
Jeg kunne faktisk ret godt lide denne bog. Jeg har efterhånden hørt en del blandede meninger om Caldera serien. Af samme grund forventede jeg heller ikke det helt store, men håbede blot på at blive godt underholdt.

Kate er en lidt vanskelig person. Egentlig brød jeg mig ikke særlig meget om hende. Hun er 17 da vi møder hende første gang, og bliver 18 i løbet af bogens handling, men hun opfører sig mere som en på omkring de 12 år. Det er virkelig forfærdeligt. Hun er umoden og irriterende.
Noah kunne jeg virkelig godt lide, han er simpelthen så akavet og sød, og sammenspillet mellem de to kunne jeg godt lide. Men han var helt klart en af grundende til at jeg godt kunne lide bogen.

Jeg kunne virkelig godt lide at der ikke var noget insta-love, det havde jeg lidt frygtet, men der går ret lang tid inden kærligheden udvikler sig imellem Kate og Noah. Kate’s barnlige opførsel gik mig dog virkelig på nerverne ind i mellem. Hun virker slet slet ikke som en der går i 2.g. men mere en i folkeskolen, og det var skide ærgerligt.

Alt i alt en god ungdomsbog, dog nogle elementer der virkelig irriterede mig, og som desværre trækker ned på karakteren. Men jeg glæder mig stadig til at læse videre.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *