Forfatter: Melissa Grey | Original titel: The Girl at Midnight | Serie: Fjer og Flamme #1 | Antal Sider: 400
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Alvilda

Denne bog glædede jeg mig til, selvom jeg ikke helt vidste hvad jeg kunne forvente. Jeg læste ikke reviews inden, jeg gik bare i gang. Og jeg ved egentlig stadig ikke helt hvad jeg synes om den.

Bogen er ikke dårlig. Langt fra. Faktisk kunne jeg rigtig godt lide den. Men… jeg blev bare aldrig helt indfanget. Jeg kunne sagtens lægge den fra mig, og jeg havde ikke travlt med at komme tilbage til fortællingen. Jeg kan ikke sige hvorfor, og det irriterer mig en lille smule. Måske var det stemningen? Det er ikke så tit jeg snakker om stemningen i bøger, men det er utrolig vigtigt for mig. Måske skulle jeg gøre det lidt oftere.

Jeg kan egentlig godt lide Melissa Greys skrivestil. Den er let og ligetil, ikke for meget hurlumhej men heller ikke for simpel. Jeg kunne også rigtig godt lide universet, det var meget unikt. I hvert fald for mig. Jeg havde dog lidt svært ved at se avicenerne for mig, med deres fjer og det hele. Måske er det også en af grundende til at jeg ikke blev helt fanget af fortællingen.
Jeg er ret vild med Echo. Hun er vild og finder sig ikke i hvad som helst, og hun er ikke frelst. Det kan jeg godt lide. Hun løftede helt klart hele fortællingen.

Selvom jeg ikke var helt fanget af fortællingen, så nød jeg alligevel bogen, og jeg glæder mig til at læse videre i serien. Måske vil jeg blive opslugt som serien udvikler sig?

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *