1588189t137Forfatter: Mark Frost
Original titel: The Paladin Prophecy
Serie: Paladin Profetien #1
Antal Sider: 488
Genre: Fantasy
Forlag: Høst & Søn
Udgivet: 2013
Sprog: Dansk
Kilde: Hardcover
Stjerner: 

“Bogen er et anmelder eksemplar fra Høst og Søn. Meningerne er mine egne”

Det handler den om:
Paladan-profetien er en actionspækket fortælling, hvor fantasy og sci-fi forenes i et nervepirrende plot bygget op af spænding, humor og mystiske ordener. Bogen er første bind i en trilogi, der er solgt til amerikansk filmatisering med forfatteren Mark Frost (kendt for tv-serien “Twin Peaks”) selv som instruktør. Hele sit liv har teenageren Will West fulgt sine forældres mange regler; især har han lært at undgå opmærksomhed. Da han ved et uheld klarer sig unaturligt godt i en prøve, bliver Will imidlertid tilbudt et stipendium til en eksklusiv kostskole, hvor intet er, som det ser ud. Sammen med sine nye værelseskammerater opdager Will skjulte sider af sig selv og sin familie, der viser sig at have forbindelse til en urgammel profeti. Forfulgt af både løgne og fjender vikles Will ind i en livsfalig kamp om verdensherredømmet. Paladin-profetien tager udgangspunkt i den historiske Paladin-ridderorden, der i dag kendes af en hel masse drenge og piger fra computerspillet World of Warcraft, hvor Paladinen er en populær figur. I bogen har Wills nye kostskole en særlig tilknytning til ordenen, og en stor ridderstatue står majestætisk og beskytter skolens område…

Min mening:
Jeg vidste ikke rigtig hvad jeg skulle forvente af denne bog. Coveret er rigtig flot synes jeg, og bagside teksten lyder helt vildt spændende. Så jeg havde da lidt høje forventninger, men igen så vidste jeg ikke hvad jeg kunne forvente, for jeg kunne ikke lige finde nogle andre bøger at sammenligne den med. Og jeg har aldrig læst noget af Mark Frost før, heller ikke set det der Twin Peaks.
Jeg blev næsten grebet med af historien fra første side. Jeg kunne godt lide, at det er en dreng vi følger og ikke en piger. For der er jo så mange bøger, hvor det er piger der er hovedpersoner. Ikke at det er skidt, det er bare rart med lidt afveksling engang imellem. Og Will er en god hovedperson. Jeg nød at følge ham, og se hans udvikling, og hvad der nu ville ske.
Hans roommates er også herlige, specielt Nick kunne jeg godt lide. Han fik mig i hvert fald til at fnise højlydt ind i mellem.
Selve handlingen er fantastisk! Den starter stort set fra side et, og vi får kastet nogle mysterier i hovedet, hvor man bare lige må læse lidt videre, for at se hvad der nu vil ske. Frost er virkelig god til at bygge en verden op. Jeg elsker kostskolen og alle de spændende ting der er der, og som der sker. Mystiske ting. Jeg kan ikke sige så meget mere, uden at komme til at ødelægge det for jer andre.
Frost har en dejlig skrivestil. Og man kan virkelig mærke at han har lavet en god og solid research til mange af tingene, og så fejler hans fantasi absolut intet.
Og den der slutning ikke? Den giver mig så meget lyst til at læse fortsættelsen. Nu.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *