Forfatter: Maria Louise Staffe
Original titel: Blå Engel
Serie: #1
Antal Sider: 292
Genre: Paranormal
Forlag: Skriveforlaget
Udgivet: 2011
Sprog: Dansk
Kilde: Paperback
Stjerner:

“Bogen er et anmelder eksemplar fra Skriveforlaget. Men meningerne er helt mine egne”

Det handler den om:
Tænk – hvis du en dag fik at vide, at nogle af menneskene på jorden er engle – og at du tilhører denne art.

Det er, hvad der sker for Oskar på 9 år og Emma på 14 år, da de en dag bliver hentet af Nicholas, en hvid engel, som fortæller dem, at de er udvalgte til at lede kampen mod de dæmoniske sorte engle.

Min mening:
Jeg må nok ærlig indrømme at jeg er lidt for gammel til denne bog, eller for at sige det på en anden måde, jeg er ikke bogens målgruppe. Hovedpersonerne er 14 årige Emma og 9 årige Oskar, det er nok også I denne aldersgruppe at bogens læsere skal findes. Men det betyder ikke, at folk der er ældre ikke kan læse den, for det kan de sagtens, og det kan også være at de syntes den var meget bedre end jeg gjorde.
Når det er sagt, så er det ikke fordi bogen er dårlig, slet ikke. Selve historien er ret god og underholdende, ikke lige noget jeg har læst så meget af før, og det er jo godt.
Det der virkelig trækker ned i mine øjne er skrivestilen. Jeg ved ikke rigtig hvordan jeg skal beskrive det, men lad mig da prøve. Først og fremmest, så bliver tingene gentaget alt for mange gange, og det giver mig følelsen af at blive talt ned til, som om jeg ikke kan huske hvad der stod et par sider længere tilbage i bogen.
Personernes dialoger er ret kiksede, de virker ikke naturlige, mere alt for akavet og ude af sted. F. eks. sad jeg flere gange og tænkte, når Oskar og Emma havde en samtale, at sådan ville en 9 årig og en 14 årig ikke snakke sammen.
Jeg føler lidt at Staffe prøver for meget, med henhold til sproget altså. Det fungerer ikke rigtig for mig, desværre.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *