Forfatter: Maggie Stiefvater | Original titel: The Raven Boys | Serie: The Raven Cycle #1 | Antal Sider: 440
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Turbine

Ravnedrengene er en virkelig hypet bog, og jeg mener virkelig hypet. Jeg har kun hørt rosende ord om den, så mine forventninger var tårnhøje. Den levede desværre ikke op til mine forventninger. Denne anmeldelse er faktisk lidt svær, for jeg ville virkelig gerne elske Ravnedrengene, men det gjorde jeg bare ikke. Jeg hader den dog heller ikke, det vil jeg gerne lige slå fast. Faktisk kan jeg godt se, hvorfor så mange elsker den.

Mit største problem er egentlig at jeg slet ikke connectede med bogen, hverken personerne, historien eller skrivestilen. Jeg svingede lidt mellem 2 og 3 stjerner, men den lander desværre kun på 3. Jeg havde overhovedet ikke lyst til at læse den, jeg måtte tvinge mig selv til at læse. Jeg læste den faktisk ret hurtigt, mest fordi jeg gerne ville have den overstået. Og ja, det lyder måske som om jeg hader den, men det gør jeg ikke. Jeg har som sådan ikke nogle følelser for den. Skrivestilen var ikke dårlig, den var bare slet ikke mig. Den havde ikke det der magiske pull som trækker folk ind i læsningen. I hvert fald ikke for mig. Personerne var ligegyldige. Jeg kunne ikke sætte mig i Blues sted, jeg var ikke tiltrukket af Gansey eller nogle af de andre. Selve historien var egentlig det bedste, men igen ikke mig. Jeg synes den var utrolig lang tid om at komme i gang, og da der endelig sker noget, er jeg stadig ikke fanget.

Ravnedrengene er ikke en dårlig bog, men jeg tror lidt det er en man enten elsker eller ‘hader’. Igen – jeg hader den ikke, men den var bare slet ikke mig. Hvis du synes den lyder spændende fra bagsidebeskrivelsen, synes jeg helt sikkert at du skal give den en chance. Jeg var ikke solgt på beskrivelsen, men jeg var blevet tilpas nysgerrig på grund af al hypen. Jeg ville gerne kunne snakke med, og tænkte at den måtte være noget for mig. Det var den desværre bare ikke.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *