23389286Forfatter: Maggie Stiefvater
Original titel: Hunted
Serie: Spirit Animals #2
Antal Sider: 240
Genre: Fantasy
Forlag: Alvilda
Udgivet: 2014
Sprog: Dansk
Kilde: Hardback
Stjerner:

Læs også: Påkaldelsen (#1)

Det handler den om:
I den fantastiske verden Erdas er det kun ganske få, der har evnerne til at påkalde et totemdyr. Når det sker, opstår der et unikt bånd mellem dyr og menneske, der giver uanede kræfter. Men hvad hvis der fandtes en anden måde at påkalde et totemdyr på? En måde, der gav mennesket absolut kontrol over dyret? Og hvad hvis et ondskabsfuldt menneske blev indviet i denne hemmelighed – uden at kende dens mørke bagside? De fire helte er ved at finde sammen som gruppe og er stadig i gang med at lære hver deres totemdyr at kende. Men allerede nu skal de møde en frygtindgydendefjende, som vil gøre hvad som helst for at knuse dem!

Min mening:
Jeg var ret spændt på denne. Jeg har aldrig læst en serie hvor hver bog er skrevet af forskellige forfattere, og jeg udtrykte også min bekymring om dette under anmeldelse af Påkaldelsen. Jeg havde intet at bekymre mig om. Jeg kan ikke sige om det at bøgerne er oversat af samme person har noget at sige, men jeg var rigtig glad for den!

Det første jeg lagde mærke til var handlingen, der er meget mere aktion i denne og lige fra starten af. Der var ikke et øjeblik hvor jeg kedede mig. Skrivestilen er også rigtig god og fangende. Jeg er stadig helt vild med hele ideen om totemdyrene, jeg synes det er helt vildt fascinerende, også at de alle sammen er så forskellige og sammenspillet mellem menneske og dyr er forskelligt fra par til par.

De fire børn er alle vidt forskellige. Mine favoritter er nok Rollan og Abeke. Jeg elsker at følge dem og deres tankegang. Jeg kan også godt lide Conor, men engang i mellem synes jeg han var lidt for ynkelig, god og blød. Hvor i de tre andre børn, var der åbenlyse mangler og fejl, men jeg følte at Conor havde en tendens til at være lidt for perfekt. Meilin kunne jeg også godt lide, men hun irriterede mig også en anelse, jeg kan dog ikke sætte en finger på præcis hvad. Abeke kan jeg virkelig godt lide, hun prøver alt hvad hun kan at gøre tingene godt igen, selvom det ikke er nemt, og så elsker jeg sammenspillet mellem hende og Uraza og den nye lille sorte kat. Jeg elskede det!

Selvom jeg ikke er den største fan af Meilin, så udvikler hun sig helt utrolig meget igennem denne bog, mere end de andre. I første bog, og også en del af denne, bliver der ikke lagt skjul på at hun er irriteret over at have fået pandaen Jhi som sit totemdyr, men hun lærer langsomt at samarbejde med den bløde panda og det var helt fantastisk at følge.

Rumfuss var nok den del af bogen der irriterede mig mest, jeg synes han virkede ikke særlig gennemført og en smule latterlig, desværre. Jeg kunne virkelig ikke tage ham seriøst, og det er ærgerligt. Jeg kan ikke sætte en finger på præcis hvad der gør det, men jeg brød mig i hvert fald ikke om ham. Heldigvis er det ikke ham bogen handler om.

Første bog bar meget præg af at være en opbyggelse af hele universet, og det kan altid godt være lidt trægt, men denne gør det hele godt igen ved at være spændende og aktion fyldt! Jeg glæder mig meget til at læse videre i serien og se hvad der sker med børnene.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *