24745376Forfatter: Louise Haiberg
Original titel: Udvalgt
Serie: Dæmondræberen #3
Antal Sider: 482
Genre: Fantasy
Forlag: Tellerup
Udgivet: 2015
Sprog: Dansk
Kilde: Hardcover
Stjerner:

Læs også: Oprører (#1), Udvalgt (#2)

Det handler den om:
Mit navn er Syranthia.

Jeg er en falden engel.

For tusinder af år siden faldt jeg fra Himlens nåde for at leve sammen med et dødeligt menneske. Da jeg mistede ham, sank jeg ned i en dyb sorg.

Så mødte jeg Dominic … en dæmon hvis sjæl lyste mere klart end de fleste engles. Han udfyldte tomrummet som min elskede havde efterladt, og nu er jeg villig til at rejse til Helvede for hans skyld.

For vores skyld …

Min mening:
Jeg havde virkelig store forventninger til Revolution. Tårnhøje. Jeg elskede de to første bøger, så jeg var virkelig spændt på hvordan trilogien ville blive afsluttet. Ville den få en ordentlig slutning eller en fesen? Jeg ville ikke have en afslutning, fordi det vil betyde farvel til Dominic og company (i hvert fald indtil genlæsningen), men alt skal jo have en afslutning. Jeg kan ikke garanterer at der ikke vil komme spoilers for Revolution i denne anmeldelse.

Lad mig starte med den ene lille ting der til tider gik mig en lille bitte smule på nerverne. Ordet køddragt. Der var enkelte gange hvor det kom lidt for ofte og det var irriterende, fordi det er et grimt ord, indrøm det bare 🙂 Men igen, meget passende når vi snakker om dæmoner. Når det så er ude af verdenen kan vi komme til alt det gode!

Skrivestilen og handlingen. Jeg elsker den. Haiberg formår virkelig at bygge et fantastisk univers op, og jeg både grinte, græd og bandede gennem bogen. Det er lidt af en bedrift. Der var en scene i starten, mellem Dominic og Tia og en dulle, som virkelig fik mit pis i kog. Jeg havde lyst til at smække Dominic en på hovedet. Godt at Tia gjorde det for mig. Selvfølgelig var der en god forklaring på hvad Dominic gjorde, og den var god, men han var stadig en røv. Da Dominic bliver hevet med ned til Helvede gik mit hjerte i stå! Jeg havde virkelig lyst til at skrive til Louise og spørge hvorfor? Hvordan kan du gøre det mod mig?! Men selvfølgelig gjorde jeg ikke det, jeg læste videre og bed mig nervøst i neglene.

Den gradvise udvikling der skete med Dominic i Helvede var virkelig godt! Det skete ikke for hurtigt, og var derfor troværdigt. Lucifer var direkte skræmmende, jeg var spændt på om vi ville møde ham, det gjorde vi. Nu er jeg i hvert fald sikker på at jeg ikke har lyst til at møde ham ansigt til ansigt, haha. Tia voksede meget i denne bog. Jeg kunne lide hende mere og mere. Ikke at jeg ikke kunne lide hende før, men hun sagde mig ikke det store. Hun udvikler sig virkelig i Revolution og hun passer perfekt sammen med Dominic.

Benjamin mødte vi i udvalgt, og jeg kunne virkelig godt lide ham. Det kan jeg stadig, næsten endnu mere. Han er stadig vred, men han prøver virkelig at arbejde på det, og jeg kan stadig ikke lade være med at have ondt af ham. Han udviklede sig også rigtig meget, og hen mod slutningen skete der noget der virkelig ændrede ham, og det var simpelthen bare så fint. Og før det, da han tog med de andre ned til porten for Helvede, og han lige akurat ikke nåede at se Michael’s sande form havde jeg bare så ondt af ham.

Eddie og Tybalt. Hvor skal jeg begynde? Jeg elsker de to. Virkelig meget. Tybalt var simpelthen så herlig. Eddie kunne jeg også lide mere og mere, og jeg elskede hvordan hans historie med Dominic virkelig blev forklaret gennem flash-backs. I denne bog er de flash-backs virkelig kommet til sin ret og gået op i en højere enhed. Virkelig fantastisk!
Kæmpe spoiler: Da Eddie og Tybalt døde havde jeg lyst til at kyle bogen ad helvede til og alt mulig andet. Ej men. Først var jeg bare helt blank, og tænkte hvad? Hvordan og hvorfor kunne det ske? Det var så sørgeligt, og jeg var virkelig tæt på at græde (Jeg har stadig meget svært ved at græde ved bøger), men det var så tæt på. Da Slade og Dromeda døde, blev jeg ikke helt så chokeret, men det var stadig sørgeligt!

Revolution er virkelig en smuk afslutning på en fantastisk trilogi. Jeg kunne ikke have ønsket mig nogen anden afslutning. Selvom den knuste mit hjerte, gik det hele alligevel op i en højere enhed. Da Lucifer opdagede at Dominic var ved at blive reddet, og hans reaktion, det var bare så fed en reaktion. Jeg fik et tydeligt billede i mit hoved. Fantastisk, og virkelig skræmmende. Dette kunne godt gå hen og blive min favorit af alle tre bøger. Oprører vil altid have en speciel plads, fordi det er den første og den der introducerede mig til hele universet, men Revolution var virkelig fantastisk! Det er nok en af de bedste afslutninger på en serie/trilogi jeg nogensinde har læst.

3 comments on “Louise Haiberg: Revolution”

  1. Tusind tak for anmeldelsen. 😀
    Det glæder mig ubeskriveligt meget, at du kunne lide afslutningen på Dominics historie.
    Og hvor er jeg glad for det du skrev om ordet ‘køddragter’. Dominic er muligvis en forbedret dæmon, men han er stadig en dæmon og for de fleste dæmoner (og for den sags skyld også englene) handler det hele om sjælen.
    Fnis. Og du måtte godt have skrevet til mig. 😉 Jeg havde med glæde svaret. Del 1: Dominic/Mennesket, Del 2: Himlen, Del 3: Mennesket/Blandingsbørn, Del 4: Helvede. Desuden er jeg af den overbevisning at bøger skal trappe op. Der skal være en større trussel for hvert bind. Derfor skulle Dominic selvfølgelig møde sin største frygt i det sidste bind. 😉
    Endnu engang tak. 😀

    Kh.

    Louise

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *