18479046Forfatter: Louise Haiberg
Original titel: Oprører
Serie: Dæmondræberen #1
Antal Sider: 483
Genre: Fantasy
Forlag: Tellerup
Udgivet: 2013
Sprog: Dansk
Kilde: Hardcover
Stjerner:

Det handler den om:
Navnet er Dominic.

Enhver dæmon kender mit ansigt og drømmer om
at aflevere mit hoved til Lucifer.

Jeg har vandret på jorden i årtusinder. Boet i Helvede
og ledt dæmoniske horder i krigen mod englene.
Ikke ligefrem min glansperiode, men ingen er perfekt.

Jeg gjorde oprør – årsagen til at jeg i dag er hadet af min egen race og lever skjult blandt menneskene.

Før blev jeg kaldt Dominic Engledræber.
I dag går jeg under navnet Dominic Dæmondræber.

Dette er min historie …

Min mening:
Lad mig først starte med at kommenterer lidt på coveret. Jeg elsker simpelthen det cover, og det var noget af det første der tiltræk min opmærksomhed. Handlingen lød også spændende, men jeg havde egentlig ikke planlagt at købe den lige foreløbig, men på bogforum i november, skulle Katja købe den, og have den signeret af forfatteren. Så kunne jeg simpelthen ikke lade være med at købe mit eksemplar og få den signeret også. Jeg fortryder intet!

Jeg ved egentlig ikke hvad jeg havde af forventninger til bogen, på samme tid ret høje og ikke særlig høje. Tror lidt det var impuls købet der spillede et puds. Uanset hvad, så blev jeg på ingen måder skuffet. Jeg elsker allerede denne bog, forfatteren og hele historien.

Dominic er virkelig en elskværdig person. Han er rapkæftet, så man engang imellem har lyst til at stikke ham en flad. Hans fortid er ikke særlig lys, og han var heller ikke særlig sød før han gjorde oprør, men det var virkelig fascinerende at læse om hans fortid i helvede. Jeg kan rigtig godt lide ham i nutiden, han er hverken ond eller god, for selvom han ikke er på helvedes side længere, så er han absolut ingen engel.
Jeg elsker virkelig Haiberg’s humor. For det første, en dæmon der broderer? Jeg var helt flad af grin da jeg læste det første gang. Og så Dominic’s kælenavn for engle. Pipfuglefyre. Behøver jeg sige mere? Det er simpelthen så godt og jeg elsker humor i bøger.

Handlingen skifter mellem nutiden og fortiden, og det synes jeg fungerer helt vildt godt, selvom jeg lige skulle vende mig til det i starten. Der var ikke et eneste tidspunkt jeg kedede mig, og det er jo altid bonus. Der var heller ikke for meget action, så man ikke kunne følge mig.

Altså, en rigtig god bog, som jeg nød hvert et sekund af, og jeg glæder mig til at læse videre, og se hvad der vil ske i fremtiden.

1 Comment on Louise Haiberg: Oprører

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *