Forfatter: Lene Kaaberbøl
Original titel: Skammerens Datter
Serie: Skammerens Børn #1
Antal Sider: 217
Genre: Fantasy
Forlag: Forum
Udgivet: 2006
Sprog: Dansk
Kilde: Paperback
Stjerner:

“Bogen er et anmelder eksemplar fra Forum. Men meningerne er helt mine egne”

Det handler den om:
Det er ikke med vilje, at Dina er havnet i Dunarks Dragegård. Hun har ikke spor lyst til at spille helt. Faktisk er det hendes højeste ønske at være en ganske almindelig pige og måske få nogle ganske almindelige venner. Men det går ikke, når man er Skammerens datter og har øjne, ingen almindelige mennesker tør se ind i.

Min mening:
Dette er vel en af den slags bøger, man bare skal have læst når man elsker at læse, og godt kan lide fantasy. Derfor skammer (Hehe) jeg mig også en lille smule over, at jeg aldrig har læst den før nu. Men det er der blevet rådet bod på nu.
Jeg ved slet ikke hvor jeg skal starte eller hvad jeg skal sige. Der er ikke så meget andet at sige end at jeg elsker den! Den overgik klart mine forventninger, som jeg havde fået bygget op, fordi den er så populær og omtalt.
Jeg kan rigtig godt lide Dina, hun bliver kastet ud i en farefuld handling, selvom hun overhovedet ikke har lyst. Men hun manner sig op, og får tingene gjort, for at redde sin mor. Der er flere steder i bogen, hvor jeg har utrolig ondt af hende, hun er jo ikke mere end ti år gammel! Dragerne! Åh ja drager! Jeg elsker dragerne. De er tilpas uhyggelige og klamme, og jeg kan nemt forestille mig dem.
Skrivestilen er rigtig god, den er let og flydende, og gør at man bare flyver igennem bogens handling.
Og så igen, hele det miljø bogens handling foregår i, er lige mig, jeg elsker den type bøger!
Lige nu sidder jeg bare og ærgre mig gul og grøn over at jeg ikke har de næste bind i serien!
Men der er vel ikke så meget mere at sige, end at få læst bogen, hvis I endnu ikke har gjort det. Den er fantastisk!

1 comment on “Lene Kaaberbøl: Skammerens Datter”

  1. Enig og enig! Jeg hørte dem som lydbøger for et par år siden, og jeg har planer om at købe dem som papirbøger på et tidspunkt. Det er ellers sjældent, at jeg køber bøger, hvis jeg allerede har læst/hørt dem, men med disse gør jeg nok en undtagelse 🙂

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *