Forfatter: Lene Kaaberbøl | Original titel: Salamanderens Hjerte | Serie: W.I.T.C.H #1 | Antal Sider: 128
Stjerner:

Åh, de kære minder. Jeg elskede WITCH da jeg var yngre. Jeg mindes at have læst mange af bladene, og var faktisk i tvivl om jeg har læst bogserien. Det tror jeg nu ikke jeg har, så det var et glædeligt møde med en kendt verden. Ren nostalgi. Salamanderens hjerte er en super hyggelig bog. Den er ret kort og hurtig læst, men det gør absolut intet. Man lærer hurtigt Will at kende (hvis man ikke allerede kender/kan huske hende). Hun er en skøn hovedperson. Gruppen af heksesøstre er virkelig geniale. Jeg glæder mig til at møde de andre i de fremtidige bøger. Jeg kan virkelig godt lide at de alle styrer et element hver. Will styrer energi, hvilket er ret fascinerende, og jeg nød hendes små scener med elektronikken. Det fik mig til at grine, og jeg elsker når bøger kan få mig til at grine. Jeg vil anbefale Salamanderens hjerte til gamle fans af WITCH og folk der ikke kender til verdenen endnu. Salamanderens hjerte er en lille smagsprøve på universet. Den er ikke så lang, hvilket godt kan mærkes på historien, men den er samtidig fuld af så meget. Så meget spænding, humor og bare en god historie.

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Alvilda

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.