Forfatter: Lars Kramhøft | Original titel: Djævlens Hjerte | Serie: Sortekunstens Mysterier #1 | Antal Sider: 316
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Ulven og Uglen

Jeg havde ikke de store forventninger til Djævlens Hjerte. Den lyder spændende og har et fedt cover, men jeg har ikke hørt så meget om den, så jeg var spændt da jeg gik i gang, og jeg blev positivt overrasket. Jeg ved ikke helt hvad jeg havde forventet, men i hvert fald ikke dette.

Jeg kan ret godt lide Lars Kramhøfts skrivestil. Den er dejlig let og fangende. Jeg var nysgerrig og havde hele tiden lyst til at læse videre. Jeg elsker det historiske og magiske perspektiv. Jeg kan ret godt lide Damian. Han er virkelig interessant, og jeg elskede specielt da han måtte tage benene på nakken og fik rykket hele sin verden op. Jeg synes det var ret realistisk, og det er vigtigt for mig. Selvom det er fantasy, må der gerne være noget realistisk i historierne – specielt i personernes reaktioner.

I beskrivelsen står der: “Djævlens hjerte er en actionfyldt og medrivende fortælling om tro og djævlekundskab, medmenneskelighed og forræderi.” Og hold da op hvor er det citat rammende. Djævlens Hjerte er utrolig actionfyldt, og den er medrivende. Jeg kan godt lide al fokussen på djævlekundskab og forræderiet. Hvis du godt kunne tænke dig at læse en bog fyldt med aktion, magi og djævleskab, så er Djævlens hjerte lige noget for dig. Djævlens Hjerte overraskede mig meget, og jeg er virkelig glad for at jeg læste den.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *