Forfatter: Laini Taylor
Original titel: Daughter of Smoke and Bone
Serie: Ønskekræmmerens Datter #1
Antal Sider: 462
Genre: Fantasy
Forlag: Bazar
Udgivet: 2012
Sprog: Dansk
Kilde: Paperback
Stjerner:

“Bogen er et anmelder eksemplar fra Bazar

Det handler den om:
Rundt om i verden brændemærkes døre med sorte håndaftryk. Det er fremmede væsener med vinger, der har afsat mærkerne.

I en mørk og støvet butik er en djævels beholdning af mennesketænder blevet faretruende lav. Og i de kringlede gader i Prag er en ung kunststuderende i færd med at blive fanget i en brutal krig med væsener fra en parallel verden.

Mød Karou. Hun fylder skitsebøger med monstre, som måske er virkelige, måske ikke. Hun har en tendens til at forsvinde på mystiske ‘ærinder’; hun taler mange sprog, og ikke alle er menneskesprog. Desuden har hun naturligt blåt hår. Hvem er hun egentlig? Det er det spørgsmål, der nager hende, og hun har sat sig for at finde ud af det.

Da en af de fremmede – den smukke Akiva – får øje på hende i en gyde i Marrakesh, befinder hun sig snart i en krig mellem engle og dæmoner, hemmeligheder kommer for dagen, og en kærlighedshistorie med rødder i en brutal fortid vækkes til live. Men vil Karou komme til at fortryde, at hun søgte sandheden om sig selv?

Min mening:
Lad mig starte med coveret. Jeg synes det er grimt. Jeg bryder mig slet ikke om det, og så jeg denne bog på hylden i en butik, var det ikke særlig sandsynligt at jeg ville tage bogen ned og kigge nærmere på den. Men når man så tilgengæld læser på bagsiden, synes jeg den virker helt vildt spændende, det er lidt ærgerligt, at de to ting ikke hænger sammen.
Skrivestilen er meget speciel synes jeg, jeg ved ikke helt hvordan speciel, eller om jeg bryder mig om den. Jo jeg kan vel egentlig godt lide den, det er bare lidt anderledes end det jeg er vandt til.
Jeg elsker starten, og jeg elsker Karou og Zuzanne. Specielt Zuzanne. Hun er så morsom, og mine yndlingssteder i bogen, var der hvor hun er med, hvilket desværre ikke var ofte nok.
Akiva derimod, er jeg knap så vild med. Hvorfor? Jeg synes bare at han er melodramatisk. Men det kan selvfølgelig godt være, at det bare er mig der synes det.
Og så kommer vi til den uundgåelige kærlighed mellem Karou og Akiva. Jeg har slet ikke lyst til at nævne den. Jeg brød mig ikke om den, jeg synes den var alt var kvalm og sukkersød. Havde forfatteren bare lige skruet lidt ned for den, havde det været bedre. De kan stadig godt være forelskede, uden at det skal være så kvalmende.
Hele den historie eller hvad man kan kalde den, til sidst. Jeg vil helst ikke afsløre for meget, for dem der ikke har læst bogen, men der hvor der bliver afsløret lidt mere af Karou’s identitet kan jeg godt lide. Jeg kunne ikke lide det i starten, men efterhånden som jeg fik læst, blev jeg mere og mere glad for det.
Alt i alt, har jeg en smule blandede følelser når det kommer til denne bog, men den er god, og jeg vil da gerne læse videre i serien.

1 Comment on Laini Taylor: Ildenglen

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *