27670913

Forfatter: L. J. Smith | Original titel: The Initiation | Serie: The Secret Circle #1 | Antal Sider: 274 | Genre: Paranormal | Forlag: Tellerup
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Tellerup

Under en ferie hjælper Cassie en mystisk fyr
fra at blive overfaldet af en gruppe drenge.
Hun falder pladask for ham, men når aldrig at finde ud af
hvad han hedder eller hvor han kommer fra.

Da hendes mor beslutter at de skal flytte til New Salem
for at bo hos Cassies bedstemor, møder hun på den nye skole
en gruppe jævnaldrende som både er skræmmende og fascinerende.

De er alle medlemmer af en hemmelig klub
og her støder hun pludselig på sin drømmefyr,
men mødet bliver langt fra det gensyn som hun havde håbet på.
Der er noget farligt ved at kende ham …

Jeg blev positivt overrasket over Indvielsen. Jeg ved ikke helt hvad jeg havde forventet, og jeg kan ikke huske tv serien, udover at den var god.

Skrivestilen er god og medrivende. Ikke den bedste jeg har oplevet, men god alligevel. Historien er bygget godt op, selvom det til tider var en smule forhastet. Selve indvielsesritualet var på nogle måder godt lavet, andre gange faldt det lidt til jorden. Det der generede mig mest var hvor hurtigt Cassie accepterede det hele.

Ud over at Cassie accepterede sin “skæbne” lidt for hurtigt, kunne jeg godt lide hende. Hun kunne være stærk når hun skulle, men kunne samtidig også være svag, hvilket virkede naturligt. Jeg kunne også godt lide Diana, selvom hun blev sat op på en piedestal. Jeg forstår ikke helt hvorfor Cassie forgudede hende sådan. Min yndlingsperson var Faye. Hun var ond og gennemført, og jeg kunne godt lide at læse om hende. Al det med Adam brød jeg mig ikke om. Der var lidt for meget insta-love mellem Cassie og Adam, og jeg hader insta-love. Jeg kan godt se at det var nødvendigt for den måde bogen sluttede, men det kunne måske godt være skruet lidt ned, uden at det gjorde noget.

Jeg glæder mig til at læse videre, og se hvad der ellers vil ske. Jeg glæder mig specielt til at se udviklingen af de forskellige personerne samt selve magien. Magien var virkelig spændende, og jeg elskede virkelig den del af bogen.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *