14748094Forfatter: Kiera Cass
Original titel:
The Elite
Serie: The Selection #2
Antal Sider:
323
Genre:
Dystopia
Forlag: HarperTeen
Udgivet: 2013
Sprog: Engelsk
Kilde: Paperback
Stjerner:

Læs også: The Selection (#1)

Det handler den om:
The Selection began with thirty-five girls. Now, with the group narrowed down to the Elite, the competition to win Prince Maxon’s heart is fiercer than ever–and America is still struggling to decide where her own heart truly lies. Is it with Maxon, who could make her life a fairy tale? Or with her first love, Aspen, who she always thought was the one?

America is desperate for more time. But the rest of the Elite know exactly what they want–and America’s chance to choose is about to slip away.

Min mening:
Jeg glædede mig virkelig til at se hvor The Elite ville føre mig hen, specielt efter The Selection. Den første bog overraskede mig virkelig. Jeg var også virkelig glad for The Elite men der irriterede mig på et punkt.

Kiera Cass har en fantastisk skrivestil. Hun formår virkelig at skabe et godt univers og holde læserens opmærksomhed fanget – eller i hvert fald min. Handlingen var spændende og der var en del aktion med. Dog måtte der godt have været en tand mere. Specielt starten manglede en smule, vægten var mere på America’s dilemma end selve problemstillingen i universet. Jeg ved godt det fylder meget, men mere om det senere. Det politiske aspekt af handlingen er helt vildt spændende, jeg håber dog vi kommer til at se meget mere til det i bind tre, indtil videre føler jeg at der kun er blevet hintet til det i The Selection og The Elite.

Det der trækker bogen ned for mig er kærlighedstrekanten mellem America, Maxon og Aspen. Den irriterede mig grænseløst. Det kan godt være der kommer et par spoilers her, men jeg tror ikke rigtig at jeg kan undgå det. America (Det navn irriterer mig stadig) er så dobbeltmoralsk så det siger spar to. Hun kan ikke vælge mellem Maxon og Aspen og holder dem begge to hen. Da Maxon begynder at date nogle af de andre piger mere seriøst flipper hun helt ud, synes det er så uretfærdigt og bliver bare vred på ham. Men hun gør jo nøjagtig det samme mod ham, den eneste forskel er at han ikke ved det. Hvad er endnu mere dumt er, at romancen mellem hende og Aspen bliver mere intens efter hun ser Marlee blive straffet for hendes affære med en soldat. Det er jo så dumt, hun ved hvad straffen er og chancen er så stor for at blive opdaget. Derudover vender hun oftest 180 grader når hun er sammen med den eller anden. Når hun er sammen med Maxon skænker hun dårligt Aspen en tanke og omvendt. Jeg synes ærlig talt ikke hun kan være bekendt at blive sur på Maxon når hun gør det samme. Og hun så ikke engang vil lytte på ham, men går ud og laver en meget dum ting, som hun straks fortryder da Maxon endelig får en chance for at forklare sig.

Når alt det er sagt, så elskede jeg stadig bogen, jeg kan godt lide America, når hun ikke opfører sig som beskrevet foroven. Maxon kan jeg også rigtig godt lide, og det har jeg hele tiden godt kunne. Om han træffer nogle dårlige beslutninger? Ja det synes jeg, men det gør ham ikke til en dårlig person – blot mere menneskelig. Aspen bryder jeg mig ikke ham. Jeg hader ham ikke, men han er en svag karakter der har truffet en dårlig beslutning i den første bog som jeg ikke kan tilgive ham for. Jeg fatter slet ikke hvad America ser i ham. Kongen er jeg vildt fascineret af. Ham har vi set meget mere til i denne bog, og jeg glæder mig endnu mere til at læse mere til ham i The One.

Så selvom der var en del af bogen som irriterede mig grusomt, så elskede jeg den alligevel. Den er spændende, og det politiske aspekt samt oprørerne er helt vildt fascinerende, og jeg glæder mig til at læse mere om det i næste bind.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *