12034337Forfatter: Kenneth Bøgh Andersen
Original titel: Den Forkerte Død
Serie: Den Store Djævlekrig #3
Antal Sider: 321
Genre: Fantasy
Forlag: Høst & Søn
Udgivet: 2009
Sprog: Dansk
Kilde: Paperback
Stjerner:

Læs også: Djævelens Lærling (#1), Dødens Terning (#2)

Det handler den om:
Filip – hovedpersonen fra Djævelens Lærling og Dødens terning – bliver ved skæbnesvangert uheld skyld i, at en dreng dør. Filip vender tilbage til Helvede for at hente ham tilbage til livet og hans rigtige død, således at skæbnen kan blive genoprettet.

Men i Helvede har meget forandret sig. Mange djævle har vendt Lucifer ryggen, efter de i Dødens terning blev frataget deres udødelighed, og rygtet vil vide, at de uden for Helvedes sorte mure er ved at forme en hær, der skal styrte Djævelen fra tronen. Sammen med hundjævlen Satina indleder Filip sin sælsomme og farefulde færd, der bringer ham både til den mørke del af Hades og til Paradis, hvor han møder Himlens og Jordens skaber.

Min mening:
Jeg synes bare disse bøger bliver bedre og bedre for hver bog de går. Jeg kunne godt lide de to første, men jeg er helt vild med denne. Altså den første vil altid have en speciel plads i mit hjerte, men denne var bare så god.

Jeg elsker at følge Filips udvikling. Det er sjældent at man støder på virkelig store udviklinger ved hovedpersoner, uden at det virker falsk. Der er sket rigtig meget med Filip, og der sker endnu mere med ham igennem bogen, i sær henmod slutningen, og jeg synes det er fantastisk at Kenneth Bøgh Andersen har kunne få sådan en udvikling ned på skrift.
Satina kan jeg også så godt lide. Hun er virkelig sød, til trods for at hun er en djævel. Lucifer er nok en af mine yndlingskarakterer, sammen med Lucifaks og Filip. Han er simpelthen genial.

Skrivestilen er der ikke en finger at sætte på. Den er virkelig god, rammende og sjov. Det er sjældent at jeg har grinet så meget til bøger som jeg gør til disse. Da vi nærmede os slutningen, og kom til slutningen fik bogen dog en mere alvorlig tone, og der er virkelig en ond cliff-hanger her, hvor jeg var meget glad for at jeg havde den næste og kunne gå i gang med det samme.

2 Comments on Kenneth Bøgh Andersen: Den Forkerte Død

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *