Forfatter: Katja Berger | Original titel: Sjælehenteren | Serie: Fortællinger fra Døden #1 | Antal Sider: 250
Stjerner:

Anmeldereksemplar fra forfatteren og forlaget Dreamlitt

Sjælehenteren er en bog jeg har set frem til længe. Lige siden at jeg hørte om den første gang. Jeg kender Katja Berger, så jeg er altid lidt nervøs når jeg skal læse noget nyt fra hendes hånd. Men handlingen lyder bare super spændende, lige noget for mig. Katja har også skrevet De 7 Synder som jeg var begejstret for, men denne bog er noget helt andet. Også i skrivestilen. Selvfølgelig er skrivestilen det samme, men den føles alligevel radikalt anderledes. På den gode måde. Jeg er forbløffet over hvor meget hun har udviklet sig fra den første bog til denne. Sjælehenteren er uden tvivl en fantastisk god fortælling!

Jeg er helt vild med Raven. Hun får en ret hård start på efterlivet. Hendes død er grusom, men jeg føler også at den var med til at gøre hende stærkere. Raven har en fantastisk udvikling gennem den relative korte bog. Hun er virkelig rapkæftet og modig, men hun er heller ikke uovervindelig. Der var enkelte perioder hvor filmen knækkede for hende, eller jeg ved ikke om det er det rette ord, men hun virkede ikke helt så uovervindelig der. Jeg kunne virkelig godt lide denne detalje. Rigtig mange gange kan hovedpersoner godt blive for stærke og uovervindelige, og viser aldrig nogle tegn på svaghed. Det gør Raven, og det kan jeg godt lide. Udover Raven var jeg også vild med Døden. Ja, han er så knastør men alligevel så sjov. Jeg kunne virkelig godt lide ham. Vi bliver også introduceret for en anden person, Zeph. Han er mystisk, men samtidig så rapkæftet og sarkastisk. Jeg elsker det! Og så er der Lucifer. Hvem havde nogensinde troet at Lucifer ville være så sjov? Jeg kunne virkelig godt lide ham. Og jeg elsker Ravens første møde med ham. Det var simpelthen en fantastisk scene. Derudover var jeg vild med scenen hvor Raven snakker med Jahve, Lucifer og Døden. Den er så genial. Jeg kan huske at Katja læste den op til bogbloggereventet, men det var fantastisk at læse den igen. Det er virkelig genial humor.

Der er ikke et kedeligt øjeblik i Sjælehenteren. Bogen er kort, men den føles ikke kort. Der sker noget hele tiden, og alle personerne er så spændende og jeg elskede dem på hver deres måde. Jeg er vild med handlingen! Jeg har ikke helt læst noget som dette før. Jeg er virkelig spændt på fortsættelsen, specielt efter den der meget onde slutning.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *