Forfatter: Kat Falls
Original titel: Dark Life
Serie: Dark Life #1
Antal Sider: 314
Genre: Science Fiction
Forlag: Tellerup
Udgivet: 2012
Sprog: Dansk
Kilde: Paperback
Stjerner:

Det handler den om:
Havene steg, og jordskælv flåede kontinenterne i stykker og sendte hele landområder ned i det stigende vand.
Nu lever menneskene klemt sammen i stabelbyer.De eneste, der har et sted de kan kalde deres eget, er dem som lever på havets bund.

Ty har levet hele sit liv dybt nede i havet.
Da lovløse angriber familiens undersøiske gård, bliver han rodet ind i en intens kamp.

Sammen med Gemma, en pige fra Oversiden, vover Ty sig ind i territoriets barske underverden og opdager mørke hemmeligheder skjult i havets dyb.

Min mening:
Ud fra coveret og bagside teksten sagde denne bog mig ikke særlig meget, dog nok til at jeg købte den til Fantasy Bogmessen i september. Jeg var med i en leg på Goodreads, hvor man skal vælge en bog til hinanden, dette var min partners anden prioritering som jeg valgte at læse i stedet for den første. Jeg ved ikke rigtig hvorfor bogen ikke helt talte til mig i starten, havde i hvert fald bare ikke de helt store forventninger, men jeg blev overrasket, da jeg kom i gang med selve bogen – positivt overrasket!
Kat Falls har ikke den mest avancerede skrivestil, men det gør absolut intet. Sproget var dejlig let og flydende, uden at blive for let, hvis det giver nogen mening.
Jeg kunne rigtig godt lide at vores hovedperson ikke er en tøs – misforstå mig ikke, men det er bare næsten alle bøger, hvor hovedpersonen er en pige, så det var et dejlig frisk pust med en fyr. Jeg kan også rigtig godt lide hans personlighed, hvilket jo kun er bonus. Han er sådan lidt rebelsk, uden at gøre tingene med et ondt sind.
Gemma er jeg lidt mere neutral med, jeg synes ikke rigtig at man kom under huden på hende, selvom forfatteren prøvede.
Selve historien er for mig ret original på nogle punkter, jeg har ikke lige læst eller set noget, hvor dele af jordens befolkning flytter ned i havet, det synes jeg var ret opfindsomt, og selve den verden, og når forfatteren brugte sammenligninger (når Ty sammenlignede noget) blev det med et eller andet vanddyr af en art.
Bogen er rigtig god, og jeg glæder mig meget til at læse 2’eren.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *