2705590Forfatter: Karen Marie Moning
Original titel: Bloodfever
Serie: Fever #2
Antal Sider: 296
Genre: Fantasy
Forlag: Gollancz
Udgivet: 2007
Sprog: Engelsk
Kilde: Paperback
Stjerner:

Læs også: Darkfever (#1)

Det handler den om:
I used to be your average, everyday girl but all that changed one night in Dublin when I saw my first Fae, and got dragged into a world of deadly immortals and ancient secrets…

In her fight to stay alive, MacKayla must find the Sinsar Dubh—a million-year-old book of the blackest magic imaginable, which holds the key to power over the worlds of both the Fae and Man. Pursued by assassins, surrounded by mysterious figures she knows she can’t trust, Mac finds herself torn between two deadly and powerful men: V’lane, the immortal Fae Prince, and Jericho Barrons, a man as irresistible as he is dangerous.

For centuries the shadowy realm of the Fae has coexisted with that of humans. Now the walls between the two are coming down, and Mac is the only thing that stands between them.

Min mening:
Endelig har jeg fået læst fortsættelsen til Darkfever. Jeg var ret spændt på, om jeg ville være lige så glad for denne, som jeg var for den første. Det var jeg. Jeg elsker den! Og selvfølgelig det faktum, at den foregår i Irland, gør den kun bedre. Og det gør det kun endnu bedre, at Moning er så god til at beskrive Irland, og hele stemningen, hvis det giver mening. Jeg var i hvert fald solgt.

Mac kan jeg stadig godt lide. Hun er sådan en livagtig og herlig karakter, der har sine fejl, hvor jeg sidder og tænker: Ej helt ærligt?! Men det gør hende jo kun så meget mere virkelig, hvilket i min bog er en rigtig god ting.
Barrons er jeg vildt fascineret af. Jeg kan virkelig ikke lade være med at sidde og gætte, hvad det er der er med ham, og jeg har ikke den fjerneste ide, om hvor rigtige nogle af mine gæt er. Han er virkelig mystisk!
V’lane tror jeg ikke jeg nævnte noget om i forrige anmeldelse. Hvorfor gjorde jeg dog ikke det egentlig? Dumme mig. Nå men, han er virkelig creepy og fascinerende. Jeg synes stadig Barrons er mere fascinerende, men jeg tror det er for der er så meget mere mystik over ham, eller i hvert fald på en anden måde.
De andre karakterer er også rigtig gode, og livagtige.

Handlingen var dejlig. Ikke alt for hurtigt, men absolut heller ikke langsom. I samme stil som i Darkfever. Og så synes jeg, at Moning skriver rigtig godt. Hun formåede i hvert fald at rive mig rigtigt ind i historien, og jeg fik det behov, hvor jeg bare måtte læse mere hele tiden!

1 Comment on Karen Marie Moning: Bloodfever

  1. Hej søde. Jeg har ændret lidt på min side, for jeg har ikke overskuddet til at blogge i hverdagen. Lukker ikke siden helt, og måske vender jeg tilbage og blogger igen på et tidspunkt, men lige nu er det kun en stressfaktor i hverdagen, og sådan skulle det jo helst ikke være 🙂

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *