18334684Forfatter: Julie Kagawa
Original titel: The Iron Traitor
Serie: The Iron Fey: Call of the Forgotten #2
Antal Sider: 368
Genre: Fantasy
Forlag: Harlequin Teen
Udgivet: 2013
Sprog: Engelsk
Kilde: Paperback
Stjerner: 

Læs også: The Lost Prince (#1)

Det handler den om:
In the real world, when you vanish into thin air for a week, people tend to notice.

After his unexpected journey into the lands of the fey, Ethan Chase just wants to get back to normal. Well, as normal as you can be when you see faeries every day of your life. Suddenly the former loner with the bad reputation has someone to try for; his girlfriend, Kenzie. Never mind that he’s forbidden to see her again.

But when your name is Ethan Chase and your sister is one of the most powerful faeries in the Nevernever, normal simply isn’t to be. For Ethan’s nephew, Keirran, is missing, and may be on the verge of doing something unthinkable in the name of saving his own love. Something that will fracture the human and faery worlds forever, and give rise to the dangerous fey known as the Forgotten. As Ethan’s and Keirran’s fates entwine and Keirran slips further into darkness, Ethan’s next choice may decide the fate of them all

Min mening:
Jeg er stadig meget splittet når det kommer til denne serie. Jeg elskede theIron Fey serien, som er den “originale”, og jeg elsker stadig hele universet og Julie Kagawa’s skrivestil. Jeg er dog knap så vild med hovedpersonerne i denne serie, Ethan og Kenzie. Samtidig var det så lang tid siden at jeg havde læst den første, at jeg ikke rigtig kunne huske den, og havde lidt svært ved at følge med i starten.

Ethan er bare rigtig irriterende, hele hans bad boy attitude fungerer ikke for mig, overhovedet. Han prøver alt for meget, og ser ham stadig som en 4 årig lille dreng. Jeg har aldrig været vild med ham. Kenzie er lige så irriterende, og så fatter jeg ikke rigtig hendes mening i denne historie. Ethan har et tydeligt formål og sammenhæng, men Kenzie har ingen og intet. Det er som om at Kagawa bare skulle have en tøs ind i historien for at få lidt romance med. Kenzie kan ingenting og laver faktisk ikke andet end at rende i røven på de andre, være i vejen og pisse stædig. Hun er virkelig i vejen når det kommer til kampe for at overleve, for hun kan ikke slås, og må altid beskyttes af de andre. Keirran har jeg et lidt mere neutralt forhold til, jeg hverken elsker eller hader ham, han er der bare. Puck og Grimalkin, tilgengæld, dem elsker jeg! Så jeg var super glad da de kom igen.

Selve handlingen kan jeg ret godt lide, den er spændende og holdt mig fanget, til trods for at jeg ikke bryder mig om hovedpersonerne. Slutningen var specielt god! Jeg havde lidt forudset den ud fra den foregående bog (Og en af novellerne tror jeg?) samt titlen til denne bog, men tænkte alligevel, at sådan kunne det ikke gå. Det eneste der er virkelig irriterende ved slutningen, er at det er en rigtig cliff-hanger, og jeg vil gerne vide hvad der sker!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *