Det blev til hele otte nye bøger i juli. Har jeg et problem? Næ, jeg elsker bøger 😛 Jeg håber bare snart, at jeg får tid til at læse dem alle.

Der er en god blanding af anmeldereksemplarer, bøger jeg har købt og vundet.

Dette er tredje bog i Rachel Caines The Great Library serie, som jeg er så spændt på at læse. Jeg er helt vild med coveret

Bind to. Jeg har stadig ikke læst Six of Crows, men den står på hylden. Desværre matcher denne nye bog ikke etteren. Den er så meget højere, virkelig irriterende!

Jeg har læst en god portion af Jennifer L. Armentrouts bøger, men aldrig en af hendes contempory. Denne har jeg haft kig på længe, også fordi coveret er så smukt. Jeg glæder mig til at se om jeg vil elske den.

Truthwitch af Susan Dennard har jeg også haft kig på længe, og fik den endelig købt hjem.

En Konges Vej del 1 af Brandon Sanderson har forlaget Ulven og Uglen været så søde at sende mig. Jeg er virkelig spændt på den, men også lidt skræmt haha. Den er mega lang, og så er det kan første del.

Forlaget HarperCollins Nordic har været så søde at sende mig Jerndronningen af Julie Kagawa, tredje bind i hendes Iron Fey serie.

Jeg var så heldig at vinde Ink and Bone af Rachel Caine på twitter. Det er første bind. Jeg ejer den allerede, så jeg forærer denne væk.

Politikens Forlag har sendt mig Kunsten at være normal af Lisa Williamson. Jeg har hørt en del om den på engelsk, og jeg anede ikke jeg ville få den. Det var en dejlig overraskelse at komme hjem til. Hvornår og om jeg får den læst, ved jeg endnu ikke. Har du læst den?

Har du fået nogle gode bøger for nyligt?

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *