6650970Forfatter: Josefine Ottesen
Original titel: Krystalhjertet
Serie: Historien om Mira #3
Antal Sider: 388
Genre: Fantasy
Forlag: Høst & Søn
Udgivet: 2007
Sprog: Dansk
Kilde: Paperback
Stjerner: 

Læs også: Dæmonernes Hvisken (#1), Dronningens Tåre (#2)

Det handler den om:
Mira har mistet det kraftfulde smykke, hun har arvet efter sin farmor, og hun bliver holdt fanget i minerne, hvor hun oplever sine medmennesker fra deres værste side. Men selv midt i rædslen bliver hun mindet om, at hun har en opgave at løse: uden hende kan de dæmoner, der har besat Dakjas indbyggere, ikke bekæmpes. Men hvordan skal Mira bevare troen på, at det gode kan sejre, når hun ikke længere føler, at hun selv har ret til at leve?

Min mening:
Jeg var ikke så begejstret for Dronningens Tåre, sproget var kikset og Mira utrolig barnlig og umoden. Så det var med blandede følelser at jeg begyndte på denne bog.
Jeg blev faktisk positivt overrasket. Den er meget bedre end Dronningens Tåre, men desværre ikke så god som Dæmonernes Hvisken. Sproget er mere flydende nu, og dialogerne er knap så akavede. Sproget er stadig ikke det mest avanceret, men nu er bogen jo nok også beregnet til en lidt yngre generation end mig. Til gengæld synes jeg ikke at sproget virker for påtaget nu, hvilket er virkelig dejligt, og gjorde det meget nemmere at læse bogen.

Mira har også forbedret sig en del, hun kan dog stadig godt være ret irriterende og naiv og bare dum, hvilket er lidt ærgerligt, når jeg nu var så glad for hende i Dæmonernes Hvisken. Hun udvikler sig dog temmelig meget, hvilket kun er en positiv ting.
En anden ting der gjorde mig utrolig glad var, at Athal er tilbage! Ham har jeg altid godt kunne lide, og jeg kan stadig godt lide ham. Han er nok min yndlingskarakter. Jeg kunne dog godt tænke mig, at vi fik fortalt lidt mere om, hvad det er han har været igennem mens han var væk fra Dakja.
Gidaric er jeg lidt mere neutral om, jeg bryder mig ikke om ham, men det er jo også meningen, vil jeg tro. Hans karakter generer mig i hvert fald ikke helt så meget.

Noget der til gengæld irriterede mig, som desværre trækker ned i karakteren, ellers havde den nok fået 5 stjerner, er de sidste 100 sider. Kulminationen på hele handlingen og historien slutter faktisk efter de 100 sider, og det efterfølgende er “kun” løse tråde der lige skal samles op. Hvilket også er rigtig rart. Men jeg vil bare mene, at det sagtens kunne være gjort med mindre sider. De løse tråde bliver dog samlet sammen, også dem fra Dronningens Tåre.
Jeg ved ikke lige hvad der er sket for Ottesen under skrivningen af denne trilogi, for den første og sidste bog er rigtig gode, med godt flydende sprog, hvor den i midten flyder lidt for sig selv et sted. Det virker lidt på mig, som om hun har haft planlagt 1’eren og 3’eren, og så har skulle fylde hullet op med et eller andet, og det derfor er blevet lidt sjusket, hvilket er lidt ærgerligt.
Men for at samle op, er det en rigtig god serie, jeg varmt vil anbefale, og som jeg da helt sikkert også skal læse igen på et tidspunkt.

3 Comments on Josefine Ottesen: Krystalhjertet

  1. Hvis du klikker på ét af billederne bliver de lidt større. Der står en hjemmesideadresse i bunden af hvert billede, hvor der er en hel samling af dem. 🙂

  2. Okay. Jeg vidste ikke at de har kommet det i bøgerne. Det har ikke været i de udgaver jeg har læst eller den samlede udgave jeg har stående herhjemme. Så for mig var det et ekstra kapitel 🙂

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *