Forfatter: Josefine Ottesen
Original titel: Dæmonernes Hvisken
Serie: Historien om Mira #1
Antal Sider: 258
Genre: Fantasy
Forlag: Høst & Søn
Udgivet: 2007
Sprog: Dansk
Kilde: Paperback
Stjerner: 

Det handler den om:
Som datter af kongens bibliotekar er Mira født ind i landet Dakjas overklasse. Hendes fars familie hører til den ringeagtede truwastamme, men hendes mors slægt er så meget mere magtfuld. Miras morfar er selveste Stormesteren for Vargasordenen. I mange år har freden hersket, men da den gamle konge dør, vil hans søn gøre op med truwaerne og genrejse landet i tidligere storhed. Rygter og bagvaskelse tager fart, og gamle dæmoniske kræfter, som man troede for længst var glemt, begynder at røre på sig. Med sit blandede blod står Mira midt i den voldsomt opblussende konflikt. Samtidig går det op for hende, at hendes farmor var en af De Fem Vise, som kendte den gamle viden, der er skjult for de fleste.

Min mening:
Denne bog har jeg haft stående i jeg ved ikke hvor lang tid, sammen med de to næste bind i serien. Jeg ved ikke rigtig hvorfor, jeg ikke har fået læst den.
Jeg blev meget positivt overrasket over den. Ottesens skrivestil er dejlig let og lige ud af landevejen. Jeg elsker vores hovedperson, Mira eller Mirale som er hendes fulde navn, hun er sig selv, og gør hvad hun har lyst til, selvom det måske er forkert. Det giver i hvert fald mig et rigtig godt billede af en femtenårig.
Hele universet den foregår i elsker jeg også. sådan lidt middelalder fantasy agtigt, uden elektricitet og sådan, der er dejlige beskrivelser med, så man levende kan forestille sig, hvordan det ser ud. Og så er der bare sådan en helt speciel stemning.
Mira’s mor Inna kan jeg dog godt nok ikke lide, overhoved. Jeg ved ikke om det er Ottesens mening, men det vil jeg tro. Hun er så modbydelig, speciel den måde hun er overfor sin datter og sin mand. Hun burde da elske dem højere end noget andet, selvom de er af Truwa afstamning, og måske hellere vil leve sådan, end som det mere “fine” folk. I bund og grund bryder jeg mig heller ikke om hendes far, han er lidt for vattet, bukker for let under for hustruen synes jeg. Men det kan godt være, at det bare er min mening.
Alt i alt synes jeg rigtig godt om denne bog, men der mangler bare et eller andet. Jeg kan ikke sætte fingeren på hvad, men jeg blev ikke helt opslugt af den, og bare skulle læse videre lige nu. Men jeg skal da læse de to andre bøger.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *