Forfatter: John Stephens
Original titel: The Fire Chronicle
Serie: Bøgerne fra begyndelsen #2
Antal Sider: 456
Genre: Fantasy
Forlag: Forlaget Alvilda
Udgivet: 2012
Sprog: Dansk
Kilde: Hardcover
Stjerner:

Læs også: Det Smaragd Grønne Atlas (#1)

“Bogen er et anmelder eksemplar fra Alvilda, men holdningerne er helt mine egne”

Det handler den om:
Kate, Michael og Emma er opsatte på at fortsætte jagten på deres forsvundne forældre, men er selv i overhængende fare. Derfor sender troldmanden Stanislaus Pym dem tilbage til Edgar Allan Poe-anstalten for håbløst uforbederlige børn, hvor han mener, de er i sikkerhed. Der tager han grueligt fejl .

Inden længe bliver børnene opstøvet af deres fjender, og efter et nervepirrende angreb bliver Kate adskilt fra sine søskende og sendt over hundrede år tilbage i tiden, hvor hun møder en gådefuld dreng, hvis skæbne viser sig at være uløseligt forbundet med hendes egen.Michael og Emma må drage helt til verdens ende i håb om at finde Livets bog, inden de har mistet Kate for altid. Men de har en hær af uhyrer lige i hælene, og intet er, hvad det ser ud til at være .

Min mening:
Dette var en af de bøger jeg glædede mig meget til at læse, efter at have læst 1’eren, som jeg var ret glad for. Den Rubinrøde Krønike tog mig virkelig med storm!
I forrige bog fulgte vi den ældste af de tre søskende, nemlig Kate. Denne gang følger vi den mellemste, nemlig broren Michael. Jeg synes ikke, at jeg nåede at få noget forhold til ham i 1’eren, men efter denne bog, er han nok min yndlingskarakter. Han gennemgik en kæmpe udvikling, som jeg ikke oplever så tit i andre bøger. Det var en udvikling på både godt og ondt. Man følger ham, fra han er ret overfladisk og barnlig i starten, men han er også kun 12, næsten 13 år, men han modnes rigtig meget, specielt i slutningen af bogen, men mere vil jeg ikke sige om det, for ikke at afsløre for meget af bogens handling.
Jeg kan rigtig godt lide at vi skiftevis følger Michael og Emma i nutiden og Kate tilbage i fortiden. Stephens gjorde det rigtig godt med, at lave store cliff-hangere i slutningen af hvert kapitel, for man havde et eller flere kapitler til hver “periode”, altså den skifter ikke mellem at fortælle i nutiden og fortiden inde i kapitlerne, når men tilbage til start, så efterlader forfatteren cliff-hangere efter hvert kapitel, og jeg sad og hungrede for at læse videre, hvor den slap, men måtte så lige igennem et kapitel fra den anden tidsperiode, og blev så efterladt på samme måde igen. Det var en bog jeg har haft meget svært ved at lægge fra mig, når først jeg fik taget den op.
Der skete nogle ting, jeg ikke lige havde forventet, og det kunne jeg rigtig godt lide. Jeg synes også at forfatteren har formået at fange stemningen, da Kate var rejst 100 år tilbage i tiden.
Det eneste negative ved denne bog, hvis man kan kalde det negativt, er at den lægger så meget op til tredje og sidste bog i trilogien, og jeg kan slet ikke vente med at læse den.
Nu er det efterhånden et helt år siden at jeg læste 1’eren, så har lidt svært ved at sammenligne nogle ting fra de to, specielt sproget. Sproget i denne bog er ret godt synes jeg. Ikke vildt udviklet og avanceret, men ungdommeligt, og lige til at gå til. Dejligt.
Det skal også være på sin plads at sige, at denne bog overgå 1’eren. Jeg synes i hvert fald, at den er meget bedre end Det Smaragd Grønne Atlas

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *