20877686Forfatter: Jessica Brody
Original titel: Uden minder
Serie: Unremembered #1
Antal Sider: 335
Genre: Science Fiction
Forlag: Alvilda
Udgivet: 2014
Sprog: Dansk
Kilde: Hardcover
Stjerner: 

Bogen er et anmelder eksemplar fra forlaget Alvilda

Det handler den om:
“Freedom Airlines’ flight 121’s tragiske styrt over Stillehavet i aftes er fortsat omgærdet af mystik. Eksperter arbejder i døgndrift på at identificere den foreløbig eneste overlevende passager, en sekstenårig pige. Læger på hospitalet i Los Angeles, hvor den unge kvinde er indlagt, bekræfter, at hun lider af omfattende hukommelsestab og ikke kan huske noget forud for ulykken.”

Ingen ved hvem pigen er, hvordan hun slap fra flystyrtet med livet i behold, og hvorfor hun hverken står opført på passagerlisten eller i offentlige registre.

Netop som hun er ved at forlige sig med, at hun er helt alene i verden, dukker en ung mand op ud af den blå luft. Han påstår, at de kendte hinanden før flystyrtet. Og at de var forelskede. Men kan hun stole på ham…?

Min mening:
Dette er en af de bøger jeg ikke har haft de helt store forventninger til, ikke fordi den ikke virkede spændende, for det gjorde den helt bestemt! Det positive ved ikke at have nogle forventninger er at du ikke bliver skuffet hvis bogen er dårlig, eller at du bliver overrasket hvis den er god. I dette tilfælde var det dog det sidste. Bogen var virkelig god.

Jeg kan rigtig godt lide vores hovedperson, Violet som hun bliver kaldt, indtil man finder ud af hendes rigtig navn. Hun er stort set hvisket helt rent, selvom hun godt kan snakke. Men der er mange ting hun ikke ved, hvilket var ret fascinerende at se, og hvordan hun taklede det hele. Jeg kan også rigtig godt lide hendes plejelillebror, Cody, han er så sød og forfjamsket, specielt når han er i nærheden af hende, det var ret sødt. Den unge mand der dukker op var virkelig fascinerende!

Spændingen og action eskalerede i løbet af bogen, så jeg hele tiden var fanget og bare måtte vide hvad der nu ville ske! Der kom nogle uventede, for mig, drejninger i bogen som gjorde den endnu mere spændende. Og jeg elskede slutningen! Den havde jeg ikke forudset, og det er fascinerende, hvordan Jessica Brody har formået at få så mange elementer med i historien! Jeg glæder mig meget til at læse næste bind og se hvad der nu sker!

 

1 Comment on Jessica Brody: Uden Minder

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *