16225653Forfatter: Jennifer L. Armentrout
Original titel:
Opal
Serie: Lux #3
Antal Sider:
382
Genre:
Paranormal, Romance
Forlag: Entangled Teen
Udgivet: 2012
Sprog: Engelsk
Kilde: Kindle
Stjerner:

Læs også: Obsidian (#1), Onyx (#2)

Det handler den om:
No one is like Daemon Black.

When he set out to prove his feelings for me, he wasn’t fooling around. Doubting him isn’t something I’ll do again, and now that we’ve made it through the rough patches, well… There’s a lot of spontaneous combustion going on.

But even he can’t protect his family from the danger of trying to free those they love.

After everything, I’m no longer the same Katy. I’m different… And I’m not sure what that will mean in the end. When each step we take in discovering the truth puts us in the path of the secret organization responsible for torturing and testing hybrids, the more I realize there is no end to what I’m capable of. The death of someone close still lingers, help comes from the most unlikely source, and friends will become the deadliest of enemies, but we won’t turn back. Even if the outcome will shatter our worlds forever.

Together we’re stronger… and they know it.

Min mening:
Jeg har slet ikke ord for hvor meget jeg elsker denne bogserie. Hver bog bliver bare bedre og bedre, og jeg er meget spændt på hvordan de næste to bøger bliver.

Jeg elsker Katy og Daemons forhold, de er så søde sammen og samtidig så virkelige. Katy er en fantastisk person, og hun virker virkelig, ikke som en der er opdigtet. Jeg elsker alle hendes små firnurligheder, samtidig med at hun ikke er bange for at indrømme at hun ind i mellem har behov for sin mor.
Daemon er min drømmefyr. Sådan, så er det sagt. Jeg ved ikke hvordan jeg skal kunne forklare det, men han fascinerer mig, og jeg ville virkelig ønske at han var virkelig! Mere kan jeg vidst ikke sige om ham.

Handlingen er der ikke en finger at sætte på. Den er spændende og der sker hele tiden noget. Forholdet mellem Katy og Dee er ikke som det har været, og det knuste mit hjerte. Jeg kunne sagtens forstå Dee, men jeg havde så ondt af Katy. De havde alle sammen svært ved at holde styr på Dawson. Løsningen på hans problemer dukker snart op, men den er ikke særlig attråværdig, men umiddelbart den eneste de kan komme på. Det er svært at gå i detaljer uden at spoile noget.

Selve skrivestilen er jeg også forelsket i. Armentrout skriver virkelig godt, og det her er en af de få bøger jeg lever mig fuldstændig ind i. Det er virkelig som en film der kører i mit hoved, og siderne flyver bare derud af.

Slutningen blæste mig omkuld, og jeg var så glad for at jeg ikke skulle vente på at kunne læse den næste i serien, for det her var da godt nok en af de ondeste cliff-hangeres jeg længe har læst.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *