17371473Forfatter: Jan-Philipp Sendker
Original titel: At høre hjertet slå
Serie:
Antal Sider: 298
Genre: Fiction, Romance
Forlag: Gads Forlag
Udgivet: 2013
Sprog: Dansk
Kilde: Paperback
Stjerner: 

“Denne bog er et anmelder eksemplar fra Saxo.com, men holdningerne er mine egne”

Det handler den om:
Julia Win er netop blevet færdig med sin juridiske embedseksamen, da hendes burmesiskfødte far forsvinder sporløst fra sit hjem i New York. Familien er dybt bekymret og har ingen anelse om, hvorfor han har forladt dem, eller hvor han befinder sig. Først nogle år senere finder Julia en mulig ledetråd: et ikke afsendt kærlighedsbrev til en burmesisk kvinde.
Julia beslutter sig for at opklare mysteriet om sin forsvundne far og hans fortid. Hun sætter sin karriere på hold og følger sporet til en lille landsby i Burma, hvor hun møder en mand, der tilsyneladende ved en masse om både hendes far og hende selv. I begyndelsen har hun svært ved at tro, at den romantiske skikkelse i den fremmedes beretninger er den samme som hendes følelsesmæssigt reserverede far, men snart går det op for hende, at hans hemmelighedsfulde fortid rummer en kærlighedshistorie, der overgår alt.

Min mening:
Det her er nok en af de bøger jeg længe har læst, hvor jeg har haft sværest ved at gøre op med mig selv, hvordan jeg havde det med den, og hvordan jeg skulle rate den.
Lad mig starte med skrivestilen. Den er ganske udmærket. Ikke den bedste jeg har oplevet, men heller ikke den værste. Nogle gange fik jeg lidt en staccato følelse. For dem der ikke lige ved hvad staccato er, er det et udtryk der bruges i musik, når tonerne skal adskilles tydeligt. Nogle af sætningerne var så korte og kontante, og der kom flere af dem i træk, at der ikke rigtig var noget flow i det hele. Udover det, så blev jeg heller ikke helt draget ind i historien. Om det skyldes skrivestilen eller genren skal jeg ikke kunne sige, eller måske begge to

Okay, en ting jeg havde meget svært ved at forholde mig til, er at den bliver beskrevet som årets største kærlighedshistorie. Og grunden til det er, det faktum at han forlod sin kone og to børn, ja jeg ved godt de er voksne, men det er det samme, for at drage til Burma. Han giver slet ikke sin familie besked, men forsvinder bare. Julia, hans datter, finder kun ud af hvad der sker, fordi hun rejser derned.
Jo det kan da godt være, at selve kærlighedshistorien mellem faren og den ukendte kvinde er sød, men jeg har virkelig svært ved at forholde mig til det, netop fordi han bare sådan forlader sin nuværende familie. Det gjorde mig virkelig harm, og jeg havde seriøst svært ved at se på gode øjne på faren, gennem hele historien.
Og så er der selve kærlighedshistorien mellem faren og den ukendte kvinde i Burma. For nogle vil den måske være rigtig sød. For mig var den for urealistisk, kvalm og bare for meget. Netop fordi det ikke er en fantasy bog, men skal forstille at være mere virkeligt, har jeg svært ved at forholde mig til det.

Slutningen var bedre end jeg havde forventet, må jeg indrømme. Men der var stadig ting, jeg havde det lidt svært med. Men det er lidt svært at forklare, uden at spoile slutningen.

2 Comments on Jan-Philipp Sendker: At høre hjertet slå

  1. Tusind tak søde, det er jeg rigtig glad for at høre 😀 jeg glæder mig rigtig meget til at høre din mening om den, når du har læst den 🙂

  2. Jeg havde det svært med Julia. Hvorfor skulle farens historie fortælles gennem hendes samtaler med en gammel mand? I don’t get it! :s

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *