I dag udkommer Sjælehenteren af Katja Berger. Jeg har allerede læst den, og du kan læse en anmeldelse lige her.

Sjælehenteren starter ret brutalt, hvordan var det at skrive starten?
Den var faktisk ret let og skøn at skrive. Da jeg oprindeligt startede på manuskriptet, eksisterede det (nu) første kapitel ikke, men jeg følte at der manglede noget. Da jeg relativt hurtigt fik inkorporeret Dødens kapitler i det senere manus, kom det endelige første kapitel ret let til mig i den forbindelse. Jeg spurgte mig selv; hvis døden udgør hele dit job og din eksistens, vil den så stadig påvirke dig? Og dét svar syntes jeg var en interessant start.
Ravens første kapitler arbejdede jeg lidt mere med, især stemningen i det første kapitel man møder hende i, samt hendes minder fra sin sidste tid som levende.

Du har tidligere fortalt, at Kane (fra De 7 Synder) minder om dig da du var yngre, og Raven (Fra Sjælehenteren) er som du gerne vil være. Er der andre personer fra Sjælehenteren eller De 7 Synder du identificerer dig med?
Haha. Raven har i hvert fald en del af de karaktertræk, som jeg er begyndt at værdsætte hos mig selv, men dog i en højere grad. Jeg tror at der er en del af mig i alle de karakterer jeg skaber i mine bøger. Selvfølgelig i større eller mindre grad, men jeg kan altid forholde mig til dem, og forstå dem. Jeg er nok lige så stædig som Raven, og kan også godt være lidt så rapkæftet, hvis det slår mig. Min humor er ca. lige så sarkastisk og bidende som Zephs. Men jeg er også nørden Morgan, og selv Døden, Lucifer og Gud selv har dele af mig i sig.

Som Sjælehenter arbejder man inden for forskellige områder. Kan du kort fortælle lidt om dem, og fortælle hvilket område ville du helst stå for og hvilket ville du ikke?
Det er rigtigt. Da jeg skabte Sjælehenternes univers brugte jeg noget tid på at få deres dagligdag til at give mening. De er spredt over flere afdelinger i efterlivet, og hver afdeling er styret af en koordinator, hvis job er at holde øje med alle dødsfald og derefter tildele dem en sjælehenter. Sjælehenterne selv er derefter delt op i afdelinger for de forskellige typer dødsfald.
I Sjælehenteren får vi præsenteret fysiske dødsfald (for eksempel fald eller drukning – Altså hvor selve den fysiske handling er årsag til døden), derudover er der ”ups-holdet” som er ulykker, der aldrig kunne være forudset (du ved, ala tegneserie-uheld), mord, drab og overfald, krig/militær/politi, ukendt årsag og selvmord.
Jeg ville melde mig frivilligt til selvmordsholdet, hvis jeg havde chancen. Lige præcis dét hold har en meget stor betydning for ikke kun bogen, men også for mig. Jeg tror på at alle kan få brug for- eller fortjene en ekstra chance, og jeg vil gerne gøre op med den fordom det er, at selvmord er ”lette løsninger” og ”egoistiske handlinger”. Det vender sig simpelthen i mig, når jeg hører den slags, for ingen der ikke selv har prøvet det, ved hvor svær og hård en situation det er at stå, og overveje at tage sit eget liv.

Du formår at få læseren til at kunne lide både Døden og Lucifer. Hvordan kan det være?
Jeg prøver i hvert fald på det, så hvis det lykkes, er jeg glad. Det var ret vigtigt for mig at skabe både Døden, Lucifer og Jahve (Gud) som hele karakterer på både godt og ondt. De har deres gode og dårlige sider, og er nødt til at passe ind i hver deres ”kasse” – Men jeg ville også gerne have at man så begge sider, og ikke kun den ensidige stereotyp. Derfor legede jeg lidt med de billeder vi typisk har af dem, og gjorde dem mere menneskelige. På den måde er de både nemmere at forholde sig til for læseren, men de får også mere substans som kan bruges i plottet. De er ikke længere kun styret af deres job eller ophav, men af hele deres personlighed, og det giver langt flere gråzoner at lege med.

Hvis du kunne tilbringe en dag sammen med Lucifer, hvad ville I lave?
Puuuh … Jeg tror at jeg ville bede ham tage mig på sightseeing i Helvede. 😀 Nu har jeg jo allerede været der via Raven, men jeg tror det kunne være fedt med en guidet rundtur. Du ved, som de der guides der render rundt i København hver sommer; ”Ja, her har vi så Lavafloden, den har sit udspring i … Hey, pas lige på, det er faktisk varmt … Som jeg sagde, den har sit udspring helt nede ved Leviathans udørk. Dér skal vi ikke hen, men hvad vi derimod skal, er videre til niveau 2. Hvis vi er heldige ser vi Belial i egen mørke person. Eller Ripperen Jack, han var måske frygtet i menneskenes verden, men hernede, her er han en sand legende. I husker måske hans nyeste bog Mord i mørket? Eller kender ham fra talkshowet Dæmoner med mening?”

Hvad har været det mest udfordrende ved at skrive Sjælehenteren?
Jeg syntes faktisk ikke at det var svært at skrive selve bogen. Men det har været svært efterfølgende at tale om den, fordi jeg har været bange for at spoilet fremtidige bind i serien. I Sjælehenteren efterlades man med lidt af en cliffhanger og ret mange ubesvarede spørgsmål, som jeg jo selvfølgelig kender svarene på. Men det gør læserne ikke, og det er sommetider lidt tricky at svare på noget, uden at afsløre for meget. Heldigvis har jeg en sød og dygtig betalæser, jeg kan læsse af på, når jeg er ved at sprænges over noget.

Hvis du kunne tilbringe en dag i en anden bog (Ikke en af dine egne) sammen med en af personerne fra Sjælehenteren, hvem skulle det være, hvilken bog ville I besøge, og hvad ville I lave?
Uh! Jeg tror at jeg ville tage Zeph med til Louise Haibergs Dæmondræberen. Han og Dominic kunne sikkert have en sand fest med piger og sprut. Der er dog nok fare for at deres egoer ville eksplodere. 😉
Ellers tror jeg at jeg ville tage Morgan med til universet fra Victoria Scotts The Collector – Bare så han kan se at nørden i ham, kan være en både god og vigtig egenskab at bevare. Jeg tror han ville falde godt i spænd med Charlie.

Har du ændret noget ved din skriveprocess af Sjælehenteren i forhold til De 7 Synder?
Jeg har researchet meget mere. I Sjælehenteren arbejder jeg med udgangspunkt i en del religiøse myter, som er taget fra biblen og andre religiøse tekster. Og disse har selvfølgelig skulle passe ind i den tidslinje og virkelighed jeg skaber i bogen.
Derudover har jeg været nødsaget til at planlægge meget mere. De 7 synder blev skrevet meget impulsivt, hvor jeg med Sjælehenteren har været nødt til at kigge fremad fra start af. Jeg vidste fra start at der skulle komme tre bøger og hvor det hele ender, så jeg måtte sørge for at hints, plotdele og temaer blev spredt rigtigt ud over alle tre bøger, og også hang sammen. Det går ikke at jeg pludselig glemmer en karakter, forandrer skurken eller lader små hints forblive ubesvarede.

Hvad arbejder du ellers på?
I øjeblikket arbejder jeg på at færdiggøre efterfølgeren til Sjælehenteren, som meget gerne skal være færdigskrevet ved årets udgang og udkomme i 2018. Derudover kommer der selvfølgelig bind 3, som står til udgivelse i 2019.
Uden for dette univers arbejder jeg på en realistisk ungdomsroman om pigen Hannah, og en dystopisk sci-fi serie som kigger på udsigten til en meget ikke-religiøs Dommedag. Disse to projekter er mine største planer og forventninger efter Sjælehenteren, men der ligger en del andre ideer på tegnebrættet. Blandt andet to fagbøger, en letlæsningsserie og et par andre fantasybøger. Jeg håber ikke at jeg bliver arbejdsløs de næste mange år … 😉

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *