Et andet spørgsmål under spørgerunden er: Hvad er din største oplevelse som blogger?

Jeg ved ikke om jeg kan nævne én specifik ting, for der har da været nogle stykker, men jeg vil nævne bogbloggertræffene. Hvor mange har der efterhånden været? Jeg har ikke tal på det. Det er søde Katja der har stået for dem, og hun klarer det simpelthen så godt.

Jeg kan huske min første gang, der var vi ikke mange, 5 stykker tror jeg? Det er stødt vokset siden. De sidste mange gange har jeg slet ikke været nervøs, men den allerførste gang var jeg ved at dø, eller det følte jeg i hvert fald. Jeg var også rigtig tæt på at melde afbud på grund af nerver (Jeg er ikke god til at møde nye mennesker), men jeg tog af sted, og jeg er virkelig glad for at jeg gjorde det. Det var en fantastisk oplevelse, og det har alle de efterfølgende også været. Samtidig er det så dejligt at der er spirret venskaber ud af det. Jeg har efterfølgende været i biografen med specielt Katja, og til alt muligt andet hygge. Det ville jo nok aldrig være sket, hvis ikke for bloggertræffene.

Det sjoveste er næsten at jeg på daværende tidspunkt vidste at Katja arbejdede i Arnold Busck i Roskilde, og jeg bor jo i Roskilde. Jeg var tit derude men jeg turde aldrig gå hen og sige hej til hende, for tænk nu hvis hun bed? 😛

frokostunderholdning2

Billedet er fra Katja

Men ja, det er svært at udpege en enkelt stor oplevelse, for der er så mange at vælge i mellem!

4 Comments on Hvad er din største oplevelse som blogger?

  1. Og så fandt du ud af at jeg ikke bed, og turde godt sige hej … Det har du så fortrudt siden, muhahahaha! 😀

    Jeg kan vist heller ikke komme uden om at træffene og diverse venskaber helt klart er noget af det største der er sket for mig som blogger. Eller i hvert fald det vigtigste. <3

  2. Jeg var også SÅ nervøs første gang at jeg næsten rystede da jeg skulle med toget 😛 Men jeg er så glad for jeg tog med, bogbloggertræffene er helt sikkert noget af det bedste jeg har oplevet i forbindelse med bogbloggeri. Forresten, var det ikke noget med at du var vild med feer i bøger? Jeg har lige læst de to første Alex Craft bøger, og der var noget virkelig fedt fe-univers med i!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *