20875019

Forfatter: Holly Black | Original titel: The Darkest Part of the Forest | Serie: – | Antal Sider: 328 | Genre: Fantasy | Forlag: Indigo
Stjerner:

Children can have a cruel, absolute sense of justice. Children can kill a monster and feel quite proud of themselves. A girl can look at her brother and believe they’re destined to be a knight and a bard who battle evil. She can believe she’s found the thing she’s been made for.

Hazel lives with her brother, Ben, in the strange town of Fairfold where humans and fae exist side by side. The faeries’ seemingly harmless magic attracts tourists, but Hazel knows how dangerous they can be, and she knows how to stop them. Or she did, once.

At the center of it all, there is a glass coffin in the woods. It rests right on the ground and in it sleeps a boy with horns on his head and ears as pointed as knives. Hazel and Ben were both in love with him as children. The boy has slept there for generations, never waking.

Until one day, he does…

As the world turns upside down, Hazel tries to remember her years pretending to be a knight. But swept up in new love, shifting loyalties, and the fresh sting of betrayal, will it be enough?

Det er den første bog jeg læser, som Holly Black har skrevet alene. Kvinden har efterhånden skrevet en hel del bøger, og jeg har da også en anden stående på hylden.

Lad mig starte med at skrive om hendes skrivestil. Hun har virkelig en speciel skrivestil. Jeg kunne ret godt lide den, selvom jeg lige skulle bruge lidt tid på at vænne mig til den. Det er dog hendes skrivestil (og en lille smule handlingen) der gør at bogen ikke får topkarakter. Det tog mig for langt tid at vænne mig til hendes skrivestil, måske fordi jeg slet ikke var forberedt, og til tider blev jeg en smule forvirret.

Jeg kunne godt lide Hazel og Ben. Ingen af dem er perfekte, men de virkede realistiske og persongalleriet var generelt forskelligt og alsidigt, og det var virkelig rart. Hele Fey siden kunne jeg godt lide, selvom den var ret anderledes end hvad jeg har læst før. Den var vild og ukontrolleret og det fungerede ret godt. Jeg kunne godt lide den hornede dreng i glaskisten og hele mysteriet med ham. Jeg synes dog at der gik alt for lang tid inden han rigtig kom ind i handlingen.

Selvom handlingen med den hornede dreng gik i gang lidt sent, kunne jeg godt lide den. Den sidste halvdel af bogen havde virkelig fart over feltet og jeg var suget til bogen og måtte bare vide hvad der sker. Jeg kan godt lide at det er en stand alone, selvom det er en smule atypisk. Jeg glæder mig helt klart til at læse mere af Holly Black, selvom man nok skal være i et bestemt humør. Har du læst bogen?

3 comments on “Holly Black: The Darkest Part of the Forest”

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *