hobbitdkposterI filmen ‘Hobbitten: Dragen Smaugs ødemark’ er hobbitten Bilbo langvejs hjemmefra. Hans trygge rammer i Shire ligger milevis bagude, og han er omgivet af personer, han knap nok kender – troldmanden Gandalf og 13 dværge ført an af Thorin.

Bilbo er på en farefuld mission med målet at tilbageerobre det fortabte dværgekongerige Erebor. Følget har allerede gennemgået mange strabadser, men må fortsætte deres færd mod øst, hvor de både møder formskifteren Beorn, de farlige skovelvere og kæmpe-edderkopperne fra Mirkwood.

Efterhånden som de kæmper sig igennem Middle-earths terræn ender de i Lake-town ved The Lonely Mountain, hvor de skal stå ansigt til ansigt med den største fare af dem alle.

Lige siden En uventet rejse, har jeg glædet mig til denne film. Jeg elsker hele universet, og synes den første film var rigtig fed. Og så elsker jeg drager, så jeg glædede mig helt vildt til Smaug, specielt efter traileren.

Dragen Smaugs Ødemark levede fuldstændig op til mine forventninger og var lige så episk som jeg havde forventet, selvom jeg ikke helt forstod hvorfor Legolas var med igen. Så vidt jeg husker er han ikke med i bogen. Derudover var der nogle af kampscenerne hvor grafikken koksede lidt, synes jeg, og det lignede et computer spil mere. Det så lidt for kunstigt ud. Men udover det, elskede jeg filmen lige fra start til slut. Og helt ærlig. Smaug.

Smaug Smaug Smaug. Det var helt seriøst de fedeste scener af hele filmen. Både selve dragen, dragens bevægelser, al guldet og ikke mindst, Smaugs stemmer. Need I say anymore?

1 Comment on Hobbitten – Dragen Smaugs Ødemark

  1. Årh, tusind tak, søde 🙂 så håber jeg, du kan lide den!
    Jeg er faktisk ved at planlægge en rejse til dit elskede Irland. Har to veninder i Dublin, som jeg skal over og besøge 🙂
    Og jeg har med vilje ikke turde læse dette blogindlæg. Skal først ind og se filmen mandag q:

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *