Sabine sov hjemme hos mig, og vi drog atter afsted mod Næstved, for at overvære Josefine Ottesen kl. 13.00. Jeg har desværre kun læst én enkelt bog af hende. Nemlig første del i Historien om Mira. En bog jeg er glad for og snart skal læse fortsættelsen af. Og så har jeg første bind af Det Døde Land liggende herhjemme, og det var også denne serie hun fortalte om og læste op fra. Jeg synes hun var rigtig god og jeg nød i fulde drag hendes foredrag, hvor der blev brugt flittigt af kropsbevægelser! 🙂
Jeg elskede da hun fortalte, hvordan hun havde fået inspiration til serien, da hendes søn begyndte at lytte til Dødsmetal! Det var virkelig morsomt.

Bagefter slappede vi lidt af, mens vi ventede på at Lise Bidstrup skulle komme på scenen til et interview om hendes nye roman Spillets By, som virker ret spændende. Den købte jeg om lørdagen, og glæder mig meget til at læse.

Bagefter havde vi en halv times pause inden vi skulle se den næste forfatter. Vi brugte tiden på at få købt de sidste par bøger, og da jeg købte Dødens Børn af Nicole Boyle Rødtnes, stod forfatteren lige ved siden af. Jeg blev helt forskrækket hehe, men hun er helt vildt sød, og vi fik signeret vores bøger allerede der.
Til sidst kom Michael Kamp på scenen for at fortælle om sin roman Bunker 137. Jeg har ikke læst den, ejer den desværre ikke engang endnu. Men jeg har Moln – Jorden Husker som jeg har læst og er ret glad for. Jeg synes manden er genial, det var i hvert fald et genialt foredrag han holdt, om hvordan han fik inspiration til romanen og generelt om hvordan han skriver. Det var virkelig hyggeligt at høre.

Og efter hans foredrag tog vi afsted. Sabina var så sød at køre mig til Næstved station, hvor jeg lige akkurat nåede toget 🙂 Jeg var godt træt da jeg kom hjem, men det har været en fantastisk weekend, og jeg håber det bliver gentaget næste år.

3 Comments on Herlufsholm Fantasybogmesse – dag 2

  1. Jeg Elsker Kenneth, både hans bøger og hans personlighed. Han er virkelig ét af mine største idoler og forbilleder indenfor denne verden.

    Jeg har “Dragonfly” ja, læste den da den udkom i tidernes morgen og var/er ret glad for den. Jeg synes det er en rigtig sød, enkel og anderledes historie indenfor fantasygenren. Og ikke helt uden humor heller, om end man ikke sidder og klasker sig på lårene af grin. 😉

    Michael Kamp er jeg også ret glad for. Jeg har ellers ret svært ved at fortabe mig i danske forfattere, for jeg synes virkelig der er meget bras og/eller snobberi indenfor danske forfattere, men enkelte af dem vinder mit hjerte ved første blik. Michael Kamp var én af dem, han overraskede mig virkelig på den gode måde. 🙂

  2. Jeg er dødmisundelig. Fantasybogmessen lå akuart på de dage, hvor jeg havde rygende travlt. Øv, siger jeg bare.

    Det virker virkelig som om, at det var nogle hyggelige dage. Og gode billeder!

  3. Det lyder som om, I havde en god anden dag uden mig. 😀 Og hvor er du hurtig om at skrive indlæg om begge dage. Jeg er end ikke begyndt endnu. xD

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *