26630169

Forfatter: Haidi Wigger Klaris | Original titel: Skæbnens Kald | Serie: Dæmonherskerens Arving #2 | Antal Sider: 248 | Genre: Fantasy | Forlag: Tellerup
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra Forlaget Tellerup

Efter opgøret i kirken vågner
Ally i skovbunden tidligt om morgenen,
og det sidste hun husker er dæmonen
som greb fat i hende.
Da hun genforenes med kredsen, får hun at vide
at Jay, Louise og William er forsvundet.

Ally er overbevist om at hullet i det hemmelige rum
er en portal til en anden verden
og beslutter sig for at tage tilbage til kirken for at
finde ud af hvad der er sket.

Snart bliver hun konfronteret
med sine forfædres synder
og må træffe sit livs vigtigste valg.

Skyggernes Bog slutter ret brat, og Skæbnens kald starter umiddelbart efter. Jeg havde nogle problemer med den første bog, men alligevel glædede jeg mig meget til denne, for historien er super spændende. Jeg fik lige hvad jeg havde forventet, endda med nogle forbedringer.

Skrivestilen er jeg stadig ikke helt vild med, men jeg synes jeg kunne mærke forbedringer i forhold til den første bog, og det er helt klart en bonus. Selvom jeg ikke var helt solgt på skrivestilen, blev jeg alligevel draget ind i universet, og måtte bare se hvad der nu vil ske.

Der er ikke et kedeligt øjeblik i Skæbnens Kald. Handlingen var spændende, men en anelse jaget. Bøgerne kunne sagtens være en del længere, hvor der blev kælet for detaljerne og opbygningen. Det er specielt opbygningen med hele underverdenen og dæmonerne jeg synes er ret spændende, men det går simpelthen bare så stærkt! Derfor virker Ally’s reaktioner ikke altid lige troværdige.

Jeg kunne dog godt lide Ally, for det meste. Hun er heldigvis kommet over sin besættelse af Tom, men nu er der så dukket en ny fyr op. Jeg kunne faktisk rigtig godt lide ham, men det var en smule irriterende at hun blev helt teenage forelsket i endnu en fyr. Det er som om hun kaster sig over hvem som helst, bare de ser godt ud og viser den mindste smule interesse for hende. Men udover det, kunne jeg virkelig godt lide Tristan. Har var meget interessant. Jeg havde dog hurtigt gættet hans funktion, men det gjorde ikke noget.

Denne bog slutter selvfølgelig også på en cliff-hanger, og nu har jeg jo ikke den næste bog på hylden. Det er ret irriterende, for selvom der er nogle ting der irriterer mig, så kan jeg virkelig godt lide historien og handlingen, og jeg vil bare gerne læse videre nu!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *