Dublin lufthavn ligger ca. 10 kilometer fra centrum, en bus tur på ca. 20 minutter.
Jeg kan faktisk godt lide Dublin Lufthavn, generelt kan jeg godt lide lufthavne (Spørg mig ikke hvorfor), men denne specielt, fordi det er her man først bliver mødt af de irske sprog: Gælisk

Jeg kan godt lide gælisk, selvom jeg ikke kan snakke det. Sproget har været tæt på at uddø, men regeringen kæmper for at få det tilbage, det er obligatorisk i skolerne, alle skilte står først på gælisk og derefter på engelsk. Ca. 3% af Irlands befolkning taler gælisk til dagligt. Det er Irlands 1. officielle sprog hvor engelsk er 2. I vestirland står mange af skiltene kun på gælisk!

Når man kommer ud af selve lufthavnen holder der en masse busser, hvor de fleste kører mod centrum. Jeg har haft tage en grøn bus som bliver kørt af Dublin Bus. Den kører til O’Connell street som man ikke kommer uden om når man er i Dublin – dejlig gade! Det er også der at The Spire ligger, som kan være en guide til at finde lidt rundt. Derudover kører bussen forbi mange hoteller og hostels.

Mange er nok klar over vejret I Irland ikke altid er lige optimalt. Det regner tit, og jeg mener tit. Så hvis du planlægger en tur til den grønne ø, så tag regntøj med! Der er jo en grund til at øen er så grøn som den er 😉
Temperaturen er lidt lavere end i Danmark, jeg synes i hvert fald at der kan blive ret koldt, så det er en god ide, for en sikkerheds skyld at tage noget varmt tøj med. Man siger også at de aldrig har hedebølger der.
Og en anden ting, det er meget meget sjældent at det sner i Irland!

De bruger euro i Irland, jeg synes det er en god ide, at veksle lidt hjemmefra, så man har lidt fra starten, og til bussen til centrum. Ellers er der tonsvis af hæveautomater i Dublin by.

Planlægger du at tage til andre steder af Irland end Dublin?
Du kan tage på en dags tur, dem er der mange af, men mere om det i et andet indlæg.
Jeg har selv været i Nordirland fordi jeg kender en derop. For at komme til Belfast tog jeg en bus fra den centrale bus station der ligger nord for floden Liffey. Bus Éireann kører til de fleste byer i Irland, der bus tider kan dog godt være lidt svære at finde rundt i. Alle deres “Time Tables” kan du få adgang til på hjemmesiden. Du kan også altid skrive en mail til busselskabet, hvis der er noget du har brug for hjælp til. Det har jeg gjort, og de er super venlige.
Det kan bedst betale sig, at købe en tur/retur, hvor du bare skal rejse tilbage inden for 1 måned. Det er klart billigere, end at købe to billetter, og så skal du ikke tænke på at købe en billet på turen tilbage til Dublin.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *