SONY DSC

Folk der har fulgt mig en lille smule, ved at jeg elsker Fever serien af Karen Marie Moning. Jeg elsker alle de bøger jeg har læst af hende. Jeg har læst alle Fever bøgerne samt den første i hendes Highlander serie, nemlig Beyond the Highland Mist, som jeg også elskede, dog ikke i lige så høj grad.

Til forskel fra mange andre forfattere, er Moning ikke helt så aktiv på de sociale medier. Eller det er hun, men det er en assistent der styrer hendes sociale medier. Det er egentlig fint nok, jeg kunne dog godt savne lidt mere fra hende personligt, selvom der kommer det ind i mellem. Bortset fra det, så er hun en af mine ultimative yndlingsforfatteren, og jeg køber uden tvivl alt hun skriver. (Jeg mangler dog stadig nogle bøger i Highlander serien)

Jeg kan ikke sætte præcise ord på, hvorfor jeg elsker Fever serien så meget. Hun kan bare et eller andet med ord. Jeg bliver fuldstændig opslugt, og glemmer alt omkring mig. Jeg sluger bøgerne råt, og forbander Moning langt væk ved hver eneste cliff-hanger og den lange venten på næste bog. For der går altid mindst et år mellem hendes bøger. Til gengæld kan man virkelig også, synes jeg, mærke det på bøgerne. Der er så meget arbejde, så mange historier og ting der bliver flettet sammen. Det er et kæmpe stort spindelvæv af fantastiske elementer samlet i en kompliceret historie.

Hun har nogle personer, jeg nemt kan forholde mig til, og som jeg ikke altid elsker, fordi de kan være irriterende, dumme og stædige, men det giver dem så meget personlighed. Derudover har hun nogle virkelig lækre fyre med! Og så formår hun at putte humor ind, hvilket altid er et plus hos mig (Hvis det er vellykket altså).

Et andet stort plus for mig er, at historien udfolder sig i Irland. Jeg elsker Irland (hvis folk ikke har opdateret det endnu), og hun beskriver Dublin så godt, selvom byen til sidst er nærmest ugenkendelig! Og så handler Fever bøgerne ydermere om Fey, hvilket jeg elsker. Jeg er blevet en ret stor fan af Fey, specielt når de er onde og snu.

Hendes bøger er ikke young adult, det skal folk lige være opmærksom på. De er til voksne, og de er simpelthen så gode. Hun er desværre ikke blevet oversat, hvilket jeg synes er ærgerligt. Derudover var der på et tidspunkt snak om at Darkfever skulle filmatiseres. Det gad jeg godt! Eller nok helst en TV serie, fordi der er så meget historie i. Men det skulle virkelig også gøre ordentligt, som det jo altid skal. Der er dog ingen planer i øjeblikket, så vidt jeg ved.

En ting der dog irriterer mig grusomt ved Fever serien, er at stort set ingen af bøgerne matcher. Jo de 5 første. Men den 6 er mass market, den 7 og 8 er begge hardcover, men ned to forskellige typer cover, fordi forlaget åbenbart ikke kan bestemme sig, og det er virkelig belastende. Det havde været så fint, at de bare havde beholdt samme stil, som i de 5 første bøger.

Hvis du endnu ikke har læst noget af Karen Marie Moning, kan jeg helt klart anbefale det. Specielt hvis du godt kan lide lidt mørkere fantasy og fey.

2 comments on “Forfatterspot #3”

  1. Det var præcis sådan jeg havde det med True Blood, og egentlig også med de fleste andre af Charlaine Harris’ bøger. True Blood åd jeg råt, og gør det stadig hver gang jeg genlæser dem. I øvrigt bliver jeg simpelthen snart nødt til at få læst Fever-serien. Jeg har allerede de første tre, så hvad venter jeg på?

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *