Haidi Wigger Klaris har skrevet trilogien Dæmonherskerens Arving som udkommer hos Tellerup. Sidste bind, Sjælens Pris, er netop udkommet. Har du fået læst den? Du kan læse en anmeldelse af bind et og to. Jeg gav ikke bøgerne topkarakter, men der er alligevel et eller andet jeg elsker ved dem. En såkaldt guilty pleasure om du vil. Jeg glæder mig i hvert fald til at læse sidste bind.

SONY DSC

Haidi er en utrolig sød forfatter, jeg hilser altid på hende til diverse messer, og hun er simpelthen så sød at snakke med. Til Esbjerg Fantasy Festival spurgte jeg, om hun havde lyst til at lave et interview til bloggen. Det havde hun heldigvis, så det kommer her.

Kan du fortælle lidt om din forfatterrejse, fra du skrev Dæmonherskerens Arving til den udkom?
Jeg startede med at skrive på Skyggernes Bog i efteråret 2013 og blev inspireret af min guddatters efterskole. Nogle af stederne på skolen virkede en smule gamle og skumle, og jeg kunne sagtens forestille mig at der foregik noget som man ikke kunne se med det blotte øje. Jeg var dog drevet af historierne om ’den hvide dame’ og valgte derfor at historien skulle foregå på en gammel herregård som nu var lavet om til en kostskole. På dette tidspunkt besøgte jeg også Herlufsholm Fantasybogmesse og blev inspireret af den specielle atmosfære og historie.

I starten tænkte jeg hverken over plot eller afslutning. Det eneste jeg var sikker på var, at det var en enkeltstående bog. Da jeg nåede til det som nu er midten af 2. del i serien (Skæbnens kald), besluttede jeg mig for at dele historien op, og det gik derefter op for mig at det faktisk ville ende med en trilogi. Så meget for planlægning eller mangel på samme!

I starten af april 2014 sendte jeg email af sted Tellerup og knap en måned efter blev jeg kontaktet af min redaktør en fredag eftermiddag imens jeg var på arbejde. Vi havde en lang snak og der gik faktisk noget tid inden det rigtig gik op for mig, at forlaget var interesseret i at udgive Skyggernes Bog. Efter samtalen var jeg totalt overgearet og det endte med jeg kørte hjem og nød en tidlig weekend. Det, at jeg kunne dele m ed hele verdenen at min forfatterdrøm var gået i opfyldelse og at jeg var kommet igennem nåleøjet var helt fantastisk, og folks positive reaktioner var meget overvældende.

Herefter begyndte en spændende fase hvor vi skulle i gang med at lave manuspleje (redigere), læse korrektur, skrive en bagsidetekst (hvilket var langt sværere end at skrive et helt manuskript – sådan føltes det i hvert fald) og komme med input til forsiden. Det var helt vildt hvor mange forskellige billeder af faldefærdige kirker, skove, gravstene, herregårde og fuldmåner jeg kiggede igennem på diverse sider. Samtidig sendte jeg også billeder til forlaget af amerikanske forsider som jeg var fascineret af – ansigter hvor kun en enkel eller få farver var gennemtrængende. Da forlaget sendte forsiden til Skyggernes Bog var den meget anderledes i forhold til hvad jeg havde forestillet mig – det var dog kærlighed ved første blik, og der blev ikke lavet om på noget som helst.

Selve råmaterialet til serien blev skrevet på et år, men det tog selvfølgelig meget længere tid at rette til. I forbindelse med manuspleje af Skyggernes Bog lærte jeg rigtig meget, hvilket jeg så kunne føre videre til Skæbnens kald og Sjælens pris.

I løbet af de 2½ år som nu er gået siden jeg blev kontaktet af Tellerup er det gået op for mig hvor stor en del at skrivningen og forfatterskabet er blevet af mit liv. Jeg har familie og fuldtidsjob ved siden af, så jeg har skulle lære at prioritere. Det er meget sjældent at jeg ikke bruger eftermiddagen eller aftenen på et eller andet som har med skrivningen at gøre. Måske skriver jeg, redigerer, opdaterer sociale medier, svarer e-mails eller andet. Jeg har også skulle lære at acceptere at hvis jeg en enkel dag eller i en kortere periode er træt, har travlt med andre ting, så er det helt i orden. Det betyder ikke, at jeg aldrig mere kommer til at skrive. Normalt prøver jeg dog at finde bare en halv times tid hver dag hvis det overhovedet er muligt til at arbejde på min historie – ellers føles det som om mit hoved eksploderer af tanker og ideer. Jeg er heldigvis også så heldig at min familie bakker fuldstændig op om min drøm og har accepteret at spisebordet for længst er indtaget som skrivebord og de weekender hvor der er bogmesser er totalt hellige.

Uha – det blev et langt svar. Jeg håber stadig der er nogle som læser med. 🙂

Har du altid drømt om at blive forfatter?
Nej, det var overhovedet ikke noget jeg havde tænkt på. Jeg kunne bare rigtig godt lide at skrive historier da jeg var yngre. Det var først da jeg gik hjemme på barsel i 2001 at ideen om at skrive en historie og få den udgivet begyndte at spire. Jeg skrev en historie som siden har været omskrevet rigtig mange gange og blevet afvist lige så mange gange. Kernen i historien er jeg stadig ret vild med, så hvem ved, måske vil den en dag blive omskrevet for 117. gang og forsøgt udgivet.

Nu udkommer sidste bind i din trilogi, hvordan føles det?
Surrealistisk. Vildt. Underligt. Fedt. Det er meget stort at stå med en komplet serie. Men det er også rart at den er overstået. Forstået på den måde, at nu kan jeg bruge tid og energi på nye historier som har tumlet rundt i tankerne og i mine noter.

Har du noget at skulle have sagt om titel på dine bøger?
Skyggernes Bog har altid haft den titel. Oprindeligt havde Skæbnens kald og Sjælens pris nogle andre titler, men i samråd med forlaget besluttede vi os for at ændre titlen på den 2. bog til Skæbnens kald, og så var det nærliggende at 3. og sidste bog i serien også skulle starte med ’S’.

Hvis du kunne leve i en hvilken som helst fiktiv verden, hvilken skulle det være og hvorfor?
Jeg synes egentlig det ville være fint at leve i vores egen verden godt krydret med mystiske væsener som luskede rundt iblandt os (og hvem ved, det foregår måske allerede). Ellers ville Narnia eller Harry Potter’s univers lige være noget for mig.

Hvordan føles det, når folk genkender dig på diverse messer?
Meget underligt. Jeg er jo bare mig. De første gange jeg blev bedt om at signere en bog eller få taget et billede sammen med en person, blev jeg overvældet og genert. Nu synes jeg det er fedt at folk kommer over og siger hej.

Hvis Dæmonherskeren skulle filmatiseres, har du så nogle drømme skuespillere? (Både danske og internationale)
Åh – det kunne være fedt, hvis den blev det. J Nej, jeg har ikke nogle drømme skuespillere som lige dukker op. Mine karakterer er blandinger af forskellige virkelige mennesker jeg har stødt på – enten personligt eller i medierne krydret med lidt fantasi.

Hvis du skulle skrive en bog sammen med en anden forfatter (Hvem som helst), hvem skulle det være, og hvad skulle I skrive?
Hmm … det var et svært spørgsmål. Jeg har aldrig overvejet at skrive en bog sammen med en anden forfatter, men det skulle være en blanding af urban/dark fantasy og paranormal romance. Nogle gode bud kunne være Andrea Cremer, CC Hunter eller Richelle Mead. Jeg er vild med deres bøger.

Er du i gang med et nyt projekt? Hvis ja, kan du fortælle lidt om det?
Ja, jeg er faktisk godt i gang med et nyt projekt. Selve råmanuskriptet er færdigt. Det er skrevet på tre måneder og jeg har arbejdet på en helt ny måde. Førhen skrev jeg et kapitel, rettede det til, sendte det til betalæsere, fik feedback og fortsatte. Det tog rigtig lang tid, men det gjorde også at historien var mere helstøbt fra starten af. Denne gang har jeg skrevet løs uden at vende tilbage eller rette plot/stavefejl. I stedet lavede jeg en masse noter til mig selv undervejs i manuskriptet. Og nu sidder jeg så og er i gang med en gennemgribende redigering inden manuskriptet er klart til at blive sendt af sted til betalæserne. Jeg ved ikke hvilken arbejdsmåde der er mest effektiv, men den nye måde har helt klart været den mest energifyldte. Jeg kan ikke fortælle så meget om historien endnu, men vil dog gerne afsløre at der både er romantik (ikke paranormal) og spøgelser i den.

1 Comment on Forfatter interview: Haidi Wigger Klaris

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *