imitation_game_plakat1“I ‘The Imitation Game’ ansætter den britiske efterretningstjeneste matematikeren Alan Turing til at bryde tyskernes Enigma-kode under Anden Verdenskrig.

Til den tophemmelige opgave får det asociale geni et hold bestående af særligt udvalgte mænd samt kvinden Joan Clarke stillet til rådighed.

Holdet arbejder i døgndrift, men tiden er imod dem, og kampen for at ende krigen via kodebrydning er opslidende. Samtidig må Turing kæmpe med sine kolleger, regeringen og ikke mindst sig selv.”

Jeg ved ikke helt hvad jeg havde forventet af denne film. Jeg var inde til #kinotur og se den, og jeg havde ikke læst hvad den skulle handle om sådan rigtigt. Jeg vidste dog, at det ikke var noget jeg normalt ville se, derfor var jeg også meget spændt på den, specielt nu hvor den jo er nomineret til adskillige oscars. Men lad mig sige en ting, den har fortjent hver og en af dem, og jeg håber den vinder!

Jeg ved ikke meget om den virkelige historie bag, for filmen er bygget på en sand historie, men jeg synes den virkede troværdig. Der er to aspekter i filmen, det at Alan Turing skal bryde Enigma samt at han er homoseksuel. Handlingen var virkelig spændende og jeg kedede mig ikke på noget tidspunkt. Alan Turing virker som en fantastisk person, der dog havde et utrolig hårdt liv. Jeg kunne ikke lade være med at beundre ham og have ondt af ham, og det er på sådanne tidspunkter man kan se hvor meget tiden har ændret sig.

Skuespillerne gjorde et rigtig godt stykke arbejde, specielt Benedict Cumberbatch. Jeg kunne ikke forestille mig en anden til rollen der kunne have gjort det bedre ham. Han gav filmen et snert af humor og alvor på samme tid. Jeg har ikke set så mange film med Cumberbatch udover Hobbitten filmene og så denne nu, men han er virkelig en god skuespiller, og jeg skal helt klart se flere film med ham!

Jeg er helt forbløffet over at det er en virkelig historie. Selvfølgelig ved jeg godt at der er blevet pyntet lidt på det, for at kunne gøre det til en spillefilm, men alligevel. Det er virkelig fascinerende. Det er fascinerende at nogle kan bygge sådanne maskiner og være så kloge som Alan Turing. Det er helt klart en film jeg skal se igen, og som jeg anbefaler til alle, uanset om man er til denne slags historiske film.

Har du set den, eller skal du ind og se den?

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *