Jeg har lige fortalt om bøger som fik mig til at græde. Nu kan I ser et par film der har fået tårerne til at trille. Dette bliver ikke et enestående indlæg, da der ikke skal noget til at jeg græder ved film.

Jeg har utrolig nemt ved at græde når det kommer til film og TV-serier. Jeg vil dele et par af de film der har ramt mig hårdt. Fortæl gerne om film der har fået dig til at græde i kommentarfeltet.

The Color Purple er en helt fantastisk film. Den er hård, rørende og hamrende god. Det er en lang film, men jeg er tryllebundet under hele filmen, hver gang jeg ser den. Whoopi Goldberg er eminent i denne film. Generelt er skuespillet bare helt i top. Der er bestemt en scene, hvor jeg altid græder. Det er ikke en hulken eller vrælen, bare stille tårer der triller ned af kinden. Hvis du endnu ikke har set denne film, bør du helt klart overveje det!

Schindler’s List er vel lidt af en klassiker efterhånden. Der gik faktisk ret lang tid inden jeg så den. Jeg var ikke sikker på, at det ville være en film for mig. Men det er det. Jeg elsker virkelig denne film. Den er så hård, sørgelig, vigtig og bare god. Og der er en bestemt scene som altid får mig til at græde. Hver eneste gang jeg ser den. Selvom jeg ved at den kommer, kan jeg ikke lade være med at græde. Den rammer bare lige i hjertet.

A Monster Calls. Jeg græd ikke til bogen, men filmen? Jeg så den i biografen, og jeg skulle virkelig kæmpe. Jeg hader at græde i biografen, fordi mit ansigt bliver altid så rødt og hævet. Men jeg kunne ikke holde det tilbage. Nøj, den film rammer bare. Det er en film hvor jeg ikke bare græder, men decideret vræler. Det er en helt fantastisk film, og jeg glæder mig allerede til at se den. Også selvom at jeg sikkert begynder at græde igen.

Mig før dig. Husker du indlægget med bøger? Jeg græd, nej, vrælede, til bogen. Filmen er ingen undtagelse. Den er så god, smuk, rørende og bare sørgelig. Og god. Ja, jeg elsker den film. Også selvom jeg tuder. Flere gange undervejs. Så meget at det gør helt ondt. Hvem vil frivilligt græde? Nå ja, det er vel noget andet når det er til en film.

Har du set nogen af de her film?

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.