Forfatter: Erika Johansen | Original titel: The fate of the tearling | Serie: The queen of the tearling #3 | Antal Sider: 536
Stjerner:

Sidste del i trilogien. Det er altid et spændende øjeblik. Lever slutningen op til forventningerne? Det gjorde den ikke helt i dette tilfælde, men det var ikke en dårlig ting. Jeg har hørt meget blandet om slutningen. Nogen elsker den, andre hader den.

  • Slutningen var… overraskende. Jeg kan ikke rigtig sige det på andre måder. Jeg er ikke helt sikker på om jeg brød mig om den eller ej. Det er klart en af de mere overraskende slutninger på en trilogi jeg har læst, men det er nødvendigvis ikke en dårlig ting.
  • Jeg tror faktisk, at denne trilogi kræver en genlæsning, så jeg kan opfatte alle de små detaljer, og der ikke gå så lang tid imellem nogle af bindende. Jeg læste denne kort tid efter 2’eren, men det er så lang tid siden at jeg har læst den første, at jeg føler jeg mangler et eller andet. Jeg kan ikke helt sætte fingeren på hvad det skulle være. Måske går det op for mig når jeg har genlæst dem.
  • Jeg er vild med skrivestilen, og jeg kan faktisk godt lide alle personerne, selv dem der er mindre gode. De er så virkelighedstro. Kelsea er langt fra en perfekt hovedperson, men hun er alligevel perfekt på sin egen måde, hvis det giver mening.
  • Det er en rigtig god trilogi, helt klart anbefalelsesværdig. Der er så mange lag i den, på den positive måde. Det er en trilogi, som jeg er sikker på, kan tåle at blive genlæst flere gange.

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Peoples Press

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.