Forfatter: Eliot Schrefer | Original titel: Rise and Fall | Serie: Spirit Animals #6 | Antal Sider: 244
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Alvilda

Jeg bliver mere og mere glad for Spirit Animals. Det er simpelthen en så fantastisk fortælling med mange flere lag end man lige skulle tro. Når jeg sidder og tænker tilbage på de andre bøger og specielt den første, så kan jeg se en stor udvikling!

Jeg elsker Rollans udvikling! Jeg brød mig virkelig ikke meget om ham i starten, men nu er han min favorit! Hans udvikling er fantastisk, og jeg nyder at læse om ham. Jeg elsker også at se ham snakke med de andre. Meilin er også begyndt at vokse på mig. Ikke så meget som Rollan, men jeg kan godt lide hende. Conor og Abeke kan jeg også godt lide. Jeg er specielt vild med Briggan, den store ulv. Dog er det nok Essix jeg elsker mest. Hun er simpelthen fantastisk!

Jeg synes denne bog var lidt mere alvorlig end de andre. Den berørte mørkere emner, og selvom den ikke fik mig til at græde fik jeg da en lille klump i halsen på et tidspunkt. Jeg aner ikke hvordan det er lykkedes så mange forskellige forfattere at skrive en samlet historie, som ingen huller har, hvilket man ellers godt kunne forestille sig ville ske.

Jeg elskede børnenes sammenstød med løven, og jeg glæder mig ufattelig meget til at læse den sidste bog, til at se hvordan det hele det slutter. Har du læst serien?

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *