27878717

Forfatter: Edward Rutherfurd | Original titel: The Princess of Ireland | Serie: The Dublin Saga #1 | Antal Sider: 767 | Genre: Historisk Fiktion | Forlag: Turbulenz
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Turbulenz

KÆRLIGHED OG KRIG, FAMILIELIV OG INTENSE POLITISKE INTRIGER INDTAGER SCENEN I EDWARD RUTHERFURDS EPISKE VÆRK OM DUBLINS HISTORIE Den engelske succesforfatter Edward Rutherfurd, som tidligere har skrevet de anmelderroste romaner New York og London, tager denne gang læseren med på en fascinerende rejse gennem flere århundreder af Irlands historie og grundlæggelsen af den irske hovedstad Dublin. Fra livet i det før-kristne Irland og de danske og norske vikingers bosættelser til vanhelligelsen af de irsk-katolske kirker og helligdomme under Henrik den 8. DUBLIN er et spændende portræt af Irlands største by, fortalt gennem de personer, der var tæt på de vigtige historiske begivenheder, mens de fandt sted. ”Romanen er et medrivende, omhyggeligt konstrueret portræt af en nation fra fødsel til midtvejskrise i 1538”

En bog om Dublin og Irland? Lige noget for mig tænkte jeg! Alle, der har fulgt mig bare en lille smule, ved at jeg elsker Irland og alt hvad der har med Irland at gøre. Jeg ville virkelig også gerne elske denne bog, og måske kommer jeg til det en dag.

Bogen var overhovedet ikke dårlig, tvært i mod. Den var faktisk rigtig god og rigtig spændende. Jeg blev bare ikke fanget 100%. Jeg tror lidt, det skyldes længden af bogen, samt at der er så mange historiske fakta med, at det er svært at holde styr på det hele. Der er absolut ingen tvivl om at Rutherfurd har styr på det historiske. Der er så utrolig mange detaljer, og det var enormt spændende at læse om.

Jeg kunne godt lide de forskellige personer, men jeg følte aldrig at jeg kom rigtigt ind under huden på dem, specielt ikke i starten, og det var lidt ærgerligt. Jeg kan godt lide Rutherfurds skrivestil. Han har et flydende og fortællende sprog, og jeg kunne så levende forestille mig Irland’s smukke natur.

Det er som sagt en virkelig god og spændende bog, men det er en man skal have god tid til at læse og fordybe sig i, og det havde jeg ikke. Jeg glæder mig til at genlæse den endda, måske i en lidt længere ferie? Har du læst den?

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *