Forfatter: Dennis Jürgensen
Original titel: Kærlighed ved første hik
Serie:
Antal Sider: 92
Genre: Contemporary, Romance
Forlag: Tellerup
Udgivet: 1997
Sprog: Dansk
Kilde: Paperback
Stjerner:

Det handler den om:
Jeg har et problem:
Alle er vilde med skolens dejligste pige.
Især jeg er blevet et offer for “Anja-epidemien”.
Nu har jeg cirklet omkring hende i to år, og vi har aldrig fået vekslet ét ord.
Nytårsaften får jeg et anfald af min uhelbredelige hikke.
Alle kommer med gode råd, men ingen af dem virker.
Så træder Anja frem. Hun siger, at hun kender en kur…

Min mening:
Jeg vandt denne bog i en konkurrence. Havde aldrig læst den, men havde set den som film for lang tid siden. Det tror jeg de fleste har, på et eller tidspunkt. Lad mig starte med at sige, at den er utrolig hurtigt læst. Jeg læste den på et par timer. Normalt læser jeg ikke andet end fantasy og sådan, men det er jo godt, at prøve noget nyt engang imellem ikke sandt? Så jeg gik i gang med denne, uden nogle forventninger. Jeg blev faktisk positivt overrasket. Altså det bliver ikke min nye yndlingsbog – langt fra. Men jeg morede mig gevaldigt. Den er sød, sjov og kikset på samme tid, og jeg greb mig selv i at sidde og grine højlydt et par enkelte gange. Specielt da Viktor’s lillebror Esben skal købe kondomer hos købmanden for Viktor. Jeg kan også huske at den scene er filmet, kan dog ikke huske filmen. Men jeg skreg af grin igennem den scene, synes Jürgensen har beskrevet det så godt.
Den er helt klart værd at læse, og som sagt så er den hurtig læst.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *