Der har været ret stille på bloggen i øjeblikket. Som så mange andre, har jeg travlt med eksamener i øjeblikket. Faktisk har jeg kun to dette semester (det har kun været et halvt semester, fordi jeg var i praktik i den første del), men det er nogle ret hårde eksamener. Den første var en mundtlig, og jeg hader mundtlige! Og det var en hård periode op til. Først lagde jeg mig syg med influenza symptomer, som tog mig en uges tid at komme over. Så var der et uheld, hvor min og min mors kat døde. Det tog virkelig hårdt. Men jeg var oppe onsdag i sidste uge, og jeg bestod!

Nu er jeg så i gang med den sidste eksamen. Og jeg mener den sidste! Det er den sidste eksamen på min bachelor! Det er ret vildt at tænke på! Jeg starter på kandidaten til efteråret, men det er vildt alligevel.

SONY DSC

Det er et fag om fortællinger og narratologi. Jeg har valgt at sammenligne fortællingen i The Water Horse, som bog og som film. Det er en virkelig sød fortælling, om end to vidt forskellige faktisk. Hvis du ikke har læst bogen eller set filmen, kan jeg helt klart anbefale dem. Bogen er super kort, under 100 sider. Den er så vidt jeg ved, ikke oversat til dansk.

1 comment on “Den travle eksamenstid”

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *