Man hører mange underlige ting fra børn, eller det synes jeg selv i hvert fald.

Untitled-1 copy

Da jeg var lille havde jeg nogle underlige ideer. Eller de var egentlig ikke ideer, for jeg var overbevist om at det var sandt! Jeg har ingen anelse om hvordan det er kommet ind i hovedet på mig, og jeg fortalte det faktisk aldrig til nogen, før jeg blev voksen.

Den ene ting er ikke så grum, synes jeg selv, men den nagede mig alligevel. Jeg troede at ens liv sluttede når man blev 18. Ikke at man døde, men at det bare var slut. Man var voksen og alt ville blive kedeligt og ligegyldigt. Jeg gruede at blive 18 for jeg ville ikke have mit liv skulle slutte. Og det var alt der sluttede, lige fra socialt liv til at kunne indrette et værelse (Eller hjem). Dette er jo selvfølgelig ikke sandt, men alligevel troede jeg det da jeg var omkring 14-15 år 😉

Denne er ikke en overbevisning jeg havde, men bare et pudsigt minde. Jeg var virkelig bange for filmen Babe, den kække gris. Så vidt jeg husker, græd jeg nok da jeg så den i biografen, ikke fordi jeg synes den var sørgelig, men skræmmende! Ej men, en talende gris er da det mest urealistiske og uhyggelige? 😛 Det er lidt spøjst, fordi jeg er vokset op med gyserfilm, som aldrig har skræmt mig det mindste.

En af de mere bizarre ting, kan jeg ikke rigtig huske hvornår startede eller hvornår sluttede, men jeg havde ligefrem mareridt om det om natten og var rædselslagen. Jeg var overbevist om at man ville skifte køn når man blev 18 år, og jeg ville seriøst ikke blive til en dreng! Bare tanken gav mig sved på panden. Og nej det var ikke bare en uhyggelig fantasi, jeg var virkelig overbevist om at jeg ville skifte køn! Det var grusomt, haha.

Ja, vi kan så konkluderer at jeg var et meget underligt barn. Om jeg stadig er underlig, kan så diskuteres 😉

1 comment on “Da jeg var lille”

  1. Haha, hvor er det genialt! Den eneste mærkelige idé, jeg lige kan huske er, at jeg troede at folk blev brændt, når jeg hørte, de var blevet fyret – jeg frygtede derfor virkelig også for, at en af mine forældre skulle blive det 😉

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *