På youtube har jeg set tagget creatures of the night, og jeg synes det virker meget skægt, så det vil jeg da være med til her på bloggen. Jeg har ændret en smule i det, så det passede bedre til mig og det jeg læser.

SONY DSCVampires:
Åh der findes jo simpelthen mange bøger med vampyrer, og det findes også rigtig mange gode, og jeg havde ret svært ved at vælge. Men valget er faldet på Nighthuntress serien af Jeaniene Frost. Jeg elsker virkelig den serie, den er god, spændende og sjov. Og ham Bones kan jeg virkelig godt lide at læse om!

Witch/Warlock/Spellcaster:
Jeg vælger ikke Harry Potter nej. Jeg kan skam godt lide Harry Potter, men det er ikke de bedste bøger jeg har læst. Derimod har jeg valgt The Name of the Wind af Patrick Rothfuss. Det er et stykke tid siden jeg har læst den, og jeg har stadig ikke læst 2’eren endnu. Men jeg elskede den virkelig. Den var så god og så spændende! Jeg glæder mig til at læse 2’eren og 3’eren når den engang udkommer.

Zombie:
Jeg har faktisk ikke læst så mange zombie bøger, i hvert fald ikke så mange at jeg tænker wow. Men jeg har læst The Walking Dead Comic book, og den kunne jeg godt lide, så mit valg er faldet på den i denne omgang. I hvert fald indtil jeg får læst lidt flere zombie bøger.

Fae:
Denne burde ikke komme som nogen overraskelse. Fever serien af Karen Marie Moning. Jeg kan slet ikke udtrykke hvor meget jeg elsker den serie. Jeg mener Irland, hotte fyre og onde feer, hvad mere kan man bede om?

Ghost:
Her var jeg virkelig i tvivl, jeg synes slet ikke jeg har læst særlig mange bøger med spøgelser, i hvert fald ikke nogle der er vildt gode. Men skal jeg nævne en, vil det blive sjælefanger af Alyson Noël. Den var ikke fantastisk, men god og underholdende og let at læse.

Demon:
Jeg vidste ikke helt hvilke to bøger jeg skulle vælge imellem, men det blev Dæmondræberen af Louise Haiberg. Altså, hvem elsker ikke Dominic? Han er sød, fræk og pisse irriterende! Og så elsker jeg den måde Haiberg har udstillet de andre dæmoner, så ja, jeg kunne ikke lade være med at vælge denne lille sag.

Angels:
Først tænkte jeg creatures of the night og så engle? Man forbinder jo ikke typisk engle med onde væsner. Men hvis man har fat i en bestemt type bog (eller tv-serie) er engle nødvendigvis ikke søde og rare. Jeg har ikke haft så meget held med at læse bøger om engle, indtil jeg kom til Angelfall af Susan Ee. Manner den serie er bare god! Jeg elsker den virkelig, og her er englene ikke særlig søde!

Aliens:
Helt klart Lux serien af Jennifer L. Armentrout. Ingen tvivl. Den er simpelthen bare så god og vanedannende. Jeg elskede alle 5 bøger lige meget!

Shapeshifters:
Oprindeligt hed denne vareulve, men jeg har stort set ikke læst noget med varulve, så jeg lavede den selv om til shapeshifters, og vil så vælge Hawksong af Amelia Atwater-Rhodes. Jeg har haft utrolig svært ved at komme i gang med denne bog, men nøj den var god, og jeg skal virkelig have læst resten af serien snart.

1 comment on “Creatures of the Night”

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *