Om mandagen på vores rejse i Irland, tog vi en dags tur til Connemara og Galway. Det var en rigtig lang tur. Vi kørte 7.40 om morgenen, og var hjemme i Dublin igen ca. 20.00. Men det var det hele værd. for hold kæft hvor var det dog bare fedt!
Vi stoppede på vejen, på en lille rasteplads, så man kunne komme på toilettet, og evt. købe lidt mad.

Derefter stoppede vi i en lille landsby der hedder Cong. Den var super hyggelig! Vi fik 30 min. at gå rundt. Det var det eneste tidspunkt, hvor vi var ude i regnen. Det var også her, at jeg fik købt min dejlige irske strik. Og en masse postkort 😀

Og der var en gammel ruin af en kirke. Som jeg dog ikke lige ved hvad hedder. Men flot var den. Det var dog lidt svært at tage billeder, fordi jeg var bange for at mit kamera skulle blive vådt.

Bagefter kørte vi videre til selve Connemara. Og seriøst, jeg tabte helt vejret, fordi det bare er så smukt! Her får I lige nogle billeder. Jeg har mange flere billeder, for skulle ikke gå glip af noget 😛

Bagefter kørte vi videre til Kylemore Abbey. Et gammelt slot. Og jeg mener slot 🙂 Vi fik 1½ time her. Man kunne nemlig også spise. Vi nåede dog aldrig ind i selve slottet desværre. For der var lang kø til maden, og vi var mega sultne 🙂 Men det var også smukt udenpå!

Er det ikke smukt?!

Efter vores pause her vendte vi snuden tilbage mod Dublin, men gjorde lige holdt i Galway, hvor vi fik 1 time til at gå rundt. Utrolig smuk by, det vi nu nåede at se af den. Der kunne jeg godt tænke mig at komme hen igen, og tilbringe lidt mere tid.

Og vejr udsigten havde sagt regn hele dagen. Men det var det ikke! 😀 Kun i starten, og nogle gange mens vi sad i bussen.

Vi kørte fra Galway ca. kl. 17.00, og fik at vide at vi skulle gå på toilettet her, da vi ikke ville stoppe før Dublin. Og det er lige en køretur på små 3 timer fra Galway til Dublin.
Vi sluttede aftenen af med, at gå ind på en restaurant, der kun sælger Fish&Chips. De er bare så lækre. Skal I nogen sinde til Irland, skal I prøve Fish & Chips!

1 Comment on Connemara & Galway

  1. Waauw, hvor er det bare smukt! Det dér slot er jo ren Disney. Enormt flotte billeder – de er jo postkort i sig selv. 😉 Kan godt forstå, at du er helt forgabt i Irland! 😀

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *