Forfatter: Clare B. Dunkle
Original titel: The Hollow Kingdom
Serie: Det Skjulte Rige #1
Antal Sider: 240
Genre: Fantasy
Forlag: Sesam
Udgivet: 2005
Sprog: Dansk
Kilde: Hardcover
Stjerner:

Det handler den om:
England, sidst i 1900-tallet. De to søstre Kate & Emily Winslow er blevet forældreløse og sendes nu til fjerne slægtninge på godset Hallow Hill, der er anbragt i naturskønne omgivelser.
Her går søstrene på opdagelse, de udforsker og tryllebindes af de træer, som måske har haft forbindelse til druiderne – og da søstrene en dag farer vild, møder de en mystisk fremmede i en lang kutte. Den fremmede påstår, at han er familie, og præsenterer sig som Marak. Mødet med Marak starter en lavine af problemer – hovedsageligt for Kate. For Marak viser sig at være en grotesk udseende varylerkonge. Et magisk væsen – som har brug for nyt blod at blande i egen avl. Så er det sagt helt ligeud.

Min mening:
Jeg kan rigtig lide denne bog, og har læst den op til flere gange. Der er både humor, drama og spænding i. Man følger Kate, og hendes opdagelse af varylerne sammen med hendes lidt modigere lillesøster Emily. Og varylerkongen vil have Kate som sin brud, hvilket vil betyde, at hun skal bo under jorden resten af sit liv, hvilket hun selvfølgelig ikke vil.
Selvfølgelig tror de voksne ikke på søstrene, når de tyr til at fortælle at der er noget galt. Tværtimod sender de dem ud i mørket alene. Kate kæmper med næb og kløer for at holde sig væk fra Marak og Marak kæmper med næb og kløer for at få fat i Kate.
Jeg faldt over bogen ved et tilfælde i Bilka for nogle år siden, sammen med 2’eren. 3’eren havde de desværre ikke, og nu er den udgået på dansk, hvilket er ret ærgerligt. Jeg har læst nummer tre, men kan ikke huske den.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *