Forfatter: Charlotte Fischer | Original titel: Diali | Serie: Sjælevandrer #1 | Antal Sider: 316
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Facet

Jeg havde virkelig glædet mig til at læse Diali. Den har noget af det smukkeste cover, og så er forfatteren super sød. Jeg ville virkelig gerne elske den, men det kan jeg desværre ikke. Der er lidt for mange ting der irriterer mig eller gør mig direkte vred. Hvis I vil læse mere præcis hvad jeg ikke brød mig om, så kan du læse det på Goodreads, lige her. Der vil være spoilers i Goodreads anmeldelsen.

Lad mig starte med det positive. Jeg kunne virkelig godt (for det meste) lide tiden da de var i Roneoak. Det var spændende og interessant, og jeg fløj igennem siderne. Jeg kunne også godt lide deres farefulde færd. Jeg er specielt vild med hele konceptet bag bogen, specielt den dystopiske stemning og de elektriske storme, og hvordan hele klimaet er noget lort. Det er super interessant og også ret relevant. Selvom jeg ikke var den største fan af Diali, så har Charlotte Fischer alligevel formået at sætte gang i mine følelser og tanker, og det må da også være lidt positivt, selvom mange af mine følelser og tanker er lidt negative. Jeg levede mig ret meget ind i selve bogen og fortællingen, og det må være bedre end at være ligeglad.

I starten hadede jeg virkelig Dahlia. Hun var snobbet og arrogant. Det forandrede sig dog. Heldigvis. Men så blev hun ynkelig, hvilket jeg også havde det lidt svært med. Hun bliver dog bedre hen mod slutningen, men jeg kom aldrig til at holde helt af hende. Så er der Cawi. Åh, hvor ville jeg gerne kunne lide ham. Men det kan jeg virkelig ikke. I starten kunne jeg godt lide ham, så kom der en bestemt scene, som næsten fik mig til at hade ham. Og ja, jeg synes han var en røv igennem det meste af bogen. Og jeg brød mig virkelig ikke om ham. Jeg synes at både Dahlia og Cawi træffer nogle enormt dumme beslutninger. Og jeg har svært ved at elske en bog, når jeg ikke bryder mig om nogle af hovedpersonerne.

Jeg synes at skrivestilen varierede en hel del. Indimellem føltes den lidt klodset og dialogerne var lidt akavede. Andre gange kunne jeg godt lide den, og jeg blev revet med af historien og siderne vendte sig selv. Det er skiftevis Dahlia og Cawi der fortæller, og det har jeg intet skidt at sige om. Ofte kan det være svært med forskellige points of view, men det synes jeg ikke det var her. Det klarer Charlotte Fischer virkelig godt. Jeg synes tidsbegrebet var super forvirrende. Specielt efter cirka halvdelen, må det være, blev der sprunget ret meget i tiden, og jeg kunne godt have brugt lidt mere…fyld, indimellem.

I starten stod bogen til 4 stjerner, den dalede dog hurtigt til 3, og jeg håbede at kunne holde den der, men den må komme ned på 2 stjerner. Jeg svinger egentlig lidt imellem 2 og 3, og gav jeg halve stjerner, havde den fået 2½. Selve grundhistorien er egentlig rigtig god. Jeg ville så gerne kunne lide den, men der er lidt for mange ting der går mig på, og jeg er ikke sikker på at jeg vil læse videre i denne serie. Det var simpelthen bare ikke en bog for mig.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *