Forfatter: Cecilia Ahern | Original titel: Flawed | Serie: Flawed #1 | Antal Sider: 344
Stjerner:

Bogen er et anmeldereksemplar fra Politikens Forlag

Flosset var en bog som i starten gik lidt hen over hovedet på mig. Ja, jeg havde godt hørt om den, men jeg var langt fra sikker på, hvad den egentlig handlede om, og om jeg ville kunne lide den. Da jeg så, at den blev oversat til dansk, undersøgte jeg den lidt nærmere, og måtte bare give den en chance. Og hvor er jeg glad for, at jeg gjorde det!

Flosset er en virkelig god historie, som jeg blev fuldstændig opslugt af. Jeg kan rigtig godt lide Celestine. Nej, hun er langt fra perfekt. Men jeg nød virkelig hendes udvikling, for hun er nok en af de karakterer, som udvikler sig mest i løbet af bare en enkelt bog. Jeg er fuldstændig vild med hendes indre monolog, specielt i starten. Jeg synes virkelig det virkede realistisk, og selvom jeg slet ikke er som Celestine, kunne jeg på en eller anden måde godt følge hende. Derudover kom hun med et par enkelte kommentarer, som fik mig til at grine, selvom nogle af dem kom i lidt dystre situationer. Jeg kan ikke helt finde ud af, hvad jeg synes om Art. Jeg hadede ham ikke, men jeg var heller ikke vild med ham

Selve handlingen var jeg helt vild med. Jeg er helt vild med ideen om et “perfekt” samfund. Ikke fordi jeg vil have sådan et samfund, men det var virkelig spændende at læse om, og der var faktisk uhyggeligt mange paralleller til den virkelige verden. Jeg elsker hvordan det hele er bygget op og hvordan det udvikler sig. Jeg er virkelig spændt på, hvordan det hele kommer til at udvikle sig. Jeg glæder mig virkelig meget til at læse næste bog. Jeg har ikke læst noget af Cecilia Ahern før, og de fleste kender hende nok også fra en lidt anden genre, som P.S. I love you, men hendes første YA roman er helt klart værd at læse. Jeg elskede Flosset fra start til slut, virkelig anbefalelsesværdig.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *