Category: Ireland

Irland: Connemara & Galway

Så kom vi til den 16 oktober, første dag på vores 4 dags tur rundt i syd-vest Irland, og min fødselsdag 🙂

Jeg var i Connemara sidste år sammen med min ene veninde, så det er ikke så mange billeder jeg viser herfra, der smutter sig dog et par stykker ind af Galway, som er så smuk en by! Og gågaden er så fortryllende!

Det var en fin bustur, hvor jeg efter 3 timers kørsel opdager at der er gratis wifi i bussen, hehe, så dem der følger mig på twitter har kunne følge lidt med undervejs. Men i hvert fald en rigtig god dag, selvom køreturen fra Dublin til Connemara er rigtig lang (Ca. 4 timer) men vi havde en god chauffør/guide som fortalte os alle mulige historier og gjorde turen lidt mere udholdelig 🙂 Senere hen fortalte mine veninde chaufføren at jeg havde fødselsdag, og hele bussen sang fødselsdagssang for mig 😛

Vi var knap så heldige med vejret i dag – det pissede ned! Haha. Det gør det en anelse svært at tage billeder, men det blev nogle stykker. Her er et lille udvalg. I kan se flere billeder fra sidste år her.SONY DSC SONY DSC SONY DSC SONY DSC SONY DSC SONY DSC SONY DSC SONY DSC SONY DSC SONY DSC SONY DSC SONY DSC

Irland: Ankomst

Nu har jeg endelig fået taget sammen til at begynde på mine indlæg om Irland. Jeg skulle lige ind i fast rutine igen, lære min nye computer at kende, afleverer en opgave og kigge alle mine billeder igennem. Der kommer nogle indlæg, for der er simpelthen for meget til et enkelt. Jeg håber I vil læse med 🙂

Jeg starter ud med den første dag, tirsdag den 15 oktober. Min veninde og jeg stod op før fanden fik sko på for at gøre os klar og pakke de sidste ting. Jeg havde sovet hjemme hos hende, og aftenen inden lavede vi irsk mad, så en film der foregår i Irland og gjorde os mentalt parate til vores eventyr. I toget mod lufthavnen støder hendes søster så til os, og eventyret starter.

På vores første dag lavede vi ikke det helt store. Vi tjekkede ind på hostellet, hvor vi havde vores eget værelse, var på Old Jameson Distillery (Hvor jeg ikke havde været før), fik shoppet en del og tog på Arlington om aftenen for at få en tre retters menu samt irsk musik og riverdance. Det var helt fantastisk. Min veninde og jeg havde også været der sidste år, da vi var i Irland sammen, og der er billeder fra der. Jeg tog ikke kameraet med denne gang, så I må se billeder fra første gang, i et tidligere indlæg hvis I vil det.

Her kommer et par enkelte billeder fra vores første dag i Irland

SONY DSC SONY DSC SONY DSC SONY DSC SONY DSC SONY DSC SONY DSC

Hjemme igen

Jeg er kommet hjem fra Irland igen. Det har virkelig været en fed tur. Der vil komme en masse billeder og indlæg. Jeg skal bare lige ind i min hverdag igen.

Jeg har samtidig fået ny computer, så skal have flyttet photoshop over på den, så der kan komme billeder med 😀 Jeg har taget en masse nemlig 😀 ca. 850 i alt. Men alt om Irland kommer senere.

Fredag skulle jeg have været opereret, men det blev aflyst ca. en times tid efter jeg var blevet indlagt. Så fik noget mad inden jeg smuttede hjem til min mor. Havde fastet inden (Jeg hader at faste!) Nu er det blevet rykket til den 12 november, hvor det ikke kan blive aflyst, når jeg først er kommet derind!

Her i weekenden regner jeg med at få arbejdet lidt med bloggen 🙂 Jeg har dog også en stor opgave der er en del af min eksamen, jeg skal afleverer på mandag, og har kun læst en lille del af teksten ind til videre.

Jeg håber I alle sammen har det godt 😀

Off we go!

Ikke-navngivet-2 kopi

Når dette indlæg bliver udgivet skulle mine to veninder og jeg gerne have placeret vores fødder på irsk jord! Vi fløj med SAS kl. 9.
Dette er egentlig bare et lille kort indlæg, for at fortælle jer alle, at nu starter eventyret! I’m so excited! Der kommer ikke nogle “nye” indlæg fra mig mens jeg er væk. Dog kommer der indlæg, for jeg har planlagt en hel masse! Og kommenter endelig gerne løs. Det er ikke sikkert jeg svarer med det samme, men jeg læser det hele 🙂

Om en måned

så smutter jeg til Irland sammen med mine to gode veninder! Spørg lige om jeg glæder mig?!

SONY DSC

Jeg har ventet 12 måneder på dette! Lige siden jeg fandt ud af at jeg havde fundet et weekend pass til Sligo Live Festival som sjovt nok ligger i Sligo. Jeg tager jo af sted lidt før, den 15 oktober, og festivallen starter den 23. Og jeg glæder mig! I kan læse mere om det her, her og her! 😀

Ja jeg er skør med så mange indlæg om det, men Irland er mit hjertebarn, og jeg længes virkelig efter at komme tilbage. Jeg kan slet ikke beskrive det. Når jeg er i Irland føler jeg mig hjemme!

Og by the way, når dette indlæg udkommer, så burde vi næsten lige akkurat være landet 😉

2 år siden og om 3 måneder

SONY DSC

I dag er det præcis 2 år siden at jeg tog til Irland første gang helt alene. Tænk at det allerede er to hele år siden! For to år siden fik jeg opfyldt min allerstørste drøm, og det var den fedeste tur ever, selvom det var en smule skræmmende at rejse helt alene. Det var også der, at jeg var meget tæt på, at have overvægt, fordi jeg havde købt lidt for mange bøger. Ups 😉

Og i dag er der så præcis 3 måneder til at jeg tager af sted igen 😛 Denne gang sammen med mine to veninde de første par dage, og derefter alene.
Sligo Live Festival, som jo er hovedgrunden til at jeg skal af sted i går, er endelig endelig!! begyndt at offentliggøre nogle af hovednavnene. 4 kunstnere er blevet offentliggjort, og jeg kender 2 af dem, og jeg glæder mig sindsygt meget til at opleve dem live. De er rigtig rigtig kendte, hvis man er til Irsk folkemusik.

sligog

I’m soooo excited!

Hvis jeg flytter til Irland

Der var en der spurgte mig, hvad jeg gerne vil lave i Irland, hvis jeg flytter derover.
Jeg vil først flytte derover når jeg er færdig med min uddannelse, eller hvis det er muligt at tage et semester derovre. Uanset hvad, vil jeg stadig gerne flytte derover når jeg er færdig.

Ikke-navngivet-7 kopi

I bund og grund vil jeg lave det samme, som jeg ville lave her i Danmark. Jeg ville finde mig et arbejde, skabe et netværk. Hvis jeg er rigtig heldig, møder jeg en sød irsk fyr 😉
Jeg skal selvfølgelig have min violin med, og så ville jeg arbejde meget hårdere på, at blive rigtig god til irsk folkemusik.

Men ja, i bund og grund det samme som jeg ville i Danmark. Hvorfor vil jeg så flytte dertil? Ganske simpelt, jeg elsker landet. Jeg er dansker og vil altid være dansker, men mit hjerte tilhører Irland. Jeg tænker konstant på stedet, og de par gange jeg har været der, har jeg følt mig mere hjemme end noget sted i Danmark.
Da jeg var der anden gang med min veninde, kunne jeg finde rundt i Dublin uden brug af kort overhovedet, selvom vi var der i maj 2012 og sidst jeg var der var i juli 2011, og det endda lidt under en uge i Dublin. Og det skal lige siges, at jeg er ekstrem dårligt til at finde rundt! Undtagen i Dublin altså.
Første gang jeg var der, kunne jeg også gå rundt uden kort de sidste par dage, og jeg lignede åbenbart en der boede der, for jeg blev stoppet et par gange, af turister der ville spørge om vej 😀 Og af en eller anden der ville tegne abonnement på et eller andet (Kan ikke lige huske hvad)

Mit hjerte vil altid tilhøre Irland, og jeg længes dertil hver eneste dag. <3

Turen går til Irland

Ja, nu gør jeg det igen. Snakker om Irland endnu engang. Jeg beklager 😉
Hvis I er trætte af at læse om Irland, så bare spring dette indlæg over.

Det er vidst ikke til at komme uden om, at jeg glæder mig?
Der skulle være wifi alle steder, men om der er det på værelserne alle steder eller i fælles områderne ved jeg ikke endnu, men i så fald, kan det være der vil komme små opdateringer på twitter og facebook, men det vil tiden vise 🙂

Der er kommet et par små ændringer, som jeg lige syntes jeg ville dele med jer 😉

glpic2Når jeg tager til Galway, og er der i et par dage, skulle jeg oprindeligt at sovet på The Kinlay House, som skulle være et godt hostel. Men jeg ombestemte. Inspireret af Bed & Breakfast fra mit tidligere indlæg, og fordi B&B bare er det bedste, undersøgte jeg dem lige nærmere. Og jeg fandt et som jeg synes er til at betale, og ikke skulle ligge så forfærdelig langt fra centrum. Jeg vil ikke så langt ud, at jeg skal med bus eller noget for at komme til centrum, specielt fordi jeg kun skal være i Galway fra den 20 – 22.
Det sted jeg har fundet hedder Griffin Lodge, og har fået ganske udmærkede anmeldelser. Jeg har fået bestilt mig et single værelse med eget badeværelse, og det ser da meget hyggeligt ud, gør det ikke?

pic002bOg min sidste nat i Dublin tager jeg på hotel, og ikke hostel. Jeg ved faktisk ikke helt hvorfor. Jo måske. Tanken om at have min egen dør at lukke efter en 2 ugers lang rejse fyldt med oplevelser inden jeg rejser hjem til Danmark er meget tiltrækkende. Jeg kiggede ellers på mit normale hostel, men kunne ikke bestille overnatning til den nat endnu, og så kiggede jeg for sjovt på hoteller og Bed & Breakfast’s. B&B’s blev for dyre, hvis de skulle ligge i centrum. Specielt fordi det kun er én nat, så vil jeg gerne have det tæt på centrum, så jeg hurtigt og nemt kan komme til bussen om morgenen. Og dette Hotel har også fået fine anmeldelser. Selvfølgelig også nogle knapt så begejstrede anmeldelser, men det er heller ikke et topklasse hotel, og for mig drejer det sig kun om en nat. Det hedder The Ferryman Hotel.

Det eneste jeg mangler nu er at bestille den 4 dagstur og så skulle alt det praktiske være bestilt 🙂 Men skal lige have samlet de sidste penge sammen, og venter til sommermånederne med at bestille den 🙂

For det ikke skal være løgn (Okay folk på twitter ved det måske) så er der endnu en dejlig tøs der skal med! Det er min bedste venindes tvillingesøster, som sjovt nok også er min veninde. Hun rejser med os den 15 oktober og tager hjem med sin søster om søndagen, hvor jeg som bekendt drager videre. Det er bare så fedt! Alle tre. Og hun tog rigtig røven på både mig og søsteren, det samme gjorde min veninde også, da hun fortalte hun kunne komme med. Har jeg fortalt jer det? Ellers kan jeg godt fortælle jer om det, og da søsteren tog røven på os begge. Det er ikke så tit det lykkes folk at narre mig på den måde, specielt ikke folk jeg kender 🙂

Men i hvert fald, rigtig fed. Jeg måtte så lige ind og afbestille vores to overnatninger i Dublin (Hurra for gratis afbestilling) og så booke på ny 🙂 Vi havde kun bestilt et 2 personers værelse til begge nætter. Man kunne ikke få 3 personers værelse – men 4 personer. Så det bestilte vi. Min veninde og jeg sparer 100 kr i alt på overnatningen, på at søsteren kommer med 🙂 Derfor har jeg også valgt hotel på min sidste nat 😉

Turen går til continued

For et par dage siden lavede jeg indlægget om min Irlands tur, og hvor meget af turen der allerede er planlagt. Jeg har dog lige fået lavet en lille ændring i form af overnatning når jeg er i Sligo. Jeg skulle oprindeligt have boet på et hostel der hedder The Harbour House. Der ville jeg kunne få et enkelt værelse med morgenmad og eget bad til ca. 1400 danske kroner for seks nætter. Det var jeg egentlig ganske tilfreds med, lige indtil jeg nærlæste nogle anmeldelser. Der var virkelig mange dårlige, det i sig selv, genererer mig egentlig ikke, det jeg går op i, er hvad de synes er dårligt. For når man overnatter på hostel skal man være forberedt på ringere kvalitet end for eksempel et hotel.
Men det som folk havde skrevet om dette hostel var blandt andet:
Kommer man før kl 14.00, som er check-ind tidspunktet, ville der være total tomt, intet personale. På andre steder, plejer man at kunne opbevare sin kuffert indtil check-ind, men ikke her, fordi der ville ikke være nogle -.-
En anden ting, er at mange har skrevet, at man ikke kan låse sit værelse. Hverken når man er derinde eller når man går ud. Så alle andre gæster ville bare kunne gå ind og stjæle, og ville også kunne gå ind mens du sover. Der er kun en kode på selve hoveddøren, som alle og en hver jo kan give væk. Og personalet går hjem kl. 22.00, så sikkerheden er også ret meget i bund.
En anden ting er at nogle gæster er blevet vækket kl. 10.00 den dag de skal tjekke ud, af høje bank fra ejeren og råb om at nu skulle de komme ud. Og de har ikke fået tjek ud tidspunkt.
Jeg ved selvfølgelig ikke om dette er rigtigt, men der er flere forskellige personer der har skrevet det samme, og mange flere ting end dette. Så jeg må ærlig indrømme, at jeg ikke følte mig helt tryg ved at skulle bo der, og det skulle også ligge i et ret mørkt og skummelt kvarter, som folk har skrevet at de nødigt ville gå igennem alene om aftenen. Og det kommer jeg jo til.

Derfor gik jeg lidt på udkig efter noget andet. Hotellerne gad jeg slet ikke kigge på, for de er simpelthen for dyre, og The Harbour House var det eneste hostel. Jeg gik så over til at kigge på Bed&Breakfast. Jeg har kun boet på en B&B før, og det var i Larne, og det var super godt. Det er jo privat eget af en familie.

Jeg fandt 3 forskellige B&B’s, der kunne have interesse. To jeg ikke helt kunne afgøre om lå i Sligo by centrum eller lidt uden for, men den sidste skulle ligge i selve centrum, og det vil jeg have.

BandB-sligo

Jeg har skrevet mail til alle tre og har allerede hørt tilbage fra den der ligger i centrum. An Crúiscin Lan hedder den. Jeg elsker navnet! Det er gælisk (Hvilket jeg hvilket godt gad lære!) og betyder på engelsk “The Full Jug”. Den har fået super gode anmeldelser!
Da jeg fik svar fra ejeren, fik jeg bekræftet at prisen er 240 euro (ca. 1800kr) for 6 nætter. Jeg fik så tilbudt det til 220 euro (ca. 1650kr) Hvilket ikke er meget mere end de ca. 1400 kr hos The Habour House. Og kvaliteten er så meget bedre på B&B’s i forhold til Hostels. Så den har jeg booket, eller rettere der går lige en uges tid inden det er helt bekræftet, fordi jeg har mistet mit kort (tumpe) og skal have et nyt. Så, så snart jeg får mit nye, skulle det være helt på plads.
Og morgenmad er så meget bedre på B&B’s! På hostels får man bare sådan noget som toast, yogurt, cereal, syltetøj. På B&B’s kan du få det samme, ELLER du kan få rigtig irsk morgenmad! Har I nogensinde smagt det? Bacon, æg, brød, pølser og så meget mere! Jeg har smagt det de to gange jeg boede på B&B i Larne. Og jeg siger jer – bedste morgenmad EVER!
Godt nok er der ikke badeværelse på selve værelset jeg vil få, men badeværelset skulle være lige ved siden af, så det kan jeg godt overleve 🙂 Og så er B&B aldrig særlig store alligevel.

Lad endelig ikke dette skræmme jer fra hostels. Hostels kan være ganske fine, man skal bare lige tjekke dem ud først. Det jeg altid bor på i Dublin, og som vi skal bo på igen er rigtig godt!

Turen går til

Som nævnt tidligere skal jeg til Irland til oktober. Jeg glæder mig SÅ meget! Der er en festival i Sligo som jeg har vundet en billet til, den varer fra den 23 oktober til den 29 oktober. Jeg har ikke helt vidst hvornår jeg ville tage afsted, men at jeg ville flyve hjem den 29 oktober. Nu er fly og det meste overnatning så booket!

SONY DSC

Lad mig starte med at fortælle at min veninde skal med på noget af turen. Det er den samme veninde jeg var i Irland med tilbage i maj 2012. Jeg fortalte hende lidt om min tur, og hvad jeg havde planlagt, og hun kunne godt tænke sig at komme med på noget af den. Vi tager på en 4 dages tur rundt i hele syd-vest Irland. Touren kan ses her. Den har afgang onsdag den 16 oktober – på min fødselsdag! Hvor fedt er det ikke lige? 😀 Og slutter lørdag den 19 oktober. Vi flyver så tirsdag den 15 oktober, hvor vi allerede lander kl 10.00 så vi har hele dagen i Dublin inden turen går videre. Og min veninde tager så hjem søndag den 20 oktober, hvor jeg tager videre. Hvor jeg tager hen, ved jeg ikke endnu. Overvejer enten at blive i Dublin eller måske tage et smut til Galway, og så tage direkte videre til Sligo om tirsdagen. Om onsdagen den 23 oktober starter festivalen så, og så tager jeg tilbage til Dublin mandag den 28 oktober og flyver hjem til Danmark den 29. Jeg glæder mig helt vildt.

sas_web_675327a

Vi skal flyve med SAS denne gang. På turen til Irland kunne vi spare ca. 50 kr på at flyve med Norwegian, det gad vi ikke. Når jeg flyver hjem, flyver jeg også med SAS. Det var ca. ½ pris af hvad Norwegian skulle have -.- Norwegian skulle have ca. 1200 kr, og så skulle man mellemlande i Oslo. Det gad jeg ikke.
Det er første gang jeg nogensinde skal flyve med SAS 🙂 Og ja flybilletterne er allerede bestilt og betalt 🙂

SONY DSC

Og overnatningen er næsten også klaret. De to overnatninger med min veninde i Dublin bliver på samme Hostel som de to sidste gange jeg har været i Irland, med den ene lille forskel, at denne gang skal vi ikke sove i en sovesal, men i et privat værelse med kun 2 senge. Det bliver rart! Og det var ikke så meget dyrere.
Skal I nogensinde til Irland / Dublin, er dette et Hostel jeg kun kan anbefale. De er virkelig billige, og ikke mindst venlige!

habourOvernatningen når jeg er i Sligo er også booket, det har den været et par måneder faktisk. Der skal jeg sove i et enkeltmands værelse i et sødt lille Hostel der hedder The Harbour House. Det er også utrolig billigt, og er glad for at jeg har det booket.

Nu mangler jeg faktisk kun overnatning til natten jeg kommer tilbage til Dublin inden jeg flyver hjem.

Jeg glæder mig helt ufattelig meget, og er glad for at min veninde kommer med på noget af turen 😀

Når min veninde tager hjem, tager jeg videre til Galway. Jeg var der kort med min veninde i maj, men vi havde kun 1 time i byen, så det var meget begrænset for, hvad vi kunne nå. Men den smule vi fik set var helt fantastisk. Den 4 dages tur vi skal på kommer vi også til Galway og skal overnatte. Men vi ankommer om aftenen og skal af sted om morgenen, så igen begrænset.
Derfor har jeg besluttet mig for at tage til Galway om søndagen, og så tage direkte videre til Sligo derfra. Der kører busserne imellem det hele, så det passer perfekt.
Jeg har fundet et ret billigt hostel, som har fået virkelige gode anmeldelser. Det er igen en sovesal, men kun 2 nætter. Og nætterne i Dublin og Sligo er ikke sovesale 😉 Jeg glæder mig virkelig til at kunne gå på opdagelse i Galway.

kinlay

Og prøv lige at se denne butik. Charlie Byrne. En lille boghandel der blandt andet sælger både nye og gamle bøger 😀 Den skal jeg helt klart finde.