Category: Online

Nyt design

Jeg har længe været træt af det gamle design og har ihærdigt ledt efter et andet jeg kunne bruge, og ændre en smule i. Det er stadig ikke lykkedes, men dette er nogenlunde, men det bliver nok skiftet igen, for jeg kan ikke rigtig beslutte mig for hvad jeg synes om det endnu.

Jeg har brugt et par dage nu på at lege med forskellige temaer, så nu må vi se om jeg beholder dette, finder et nyt eller hopper tilbage til det gamle. Samtidig overvejer jeg også at lave en serie opdeling, med boganmeldelser. Jeg har ikke besluttet mig helt endnu, hvad synes I?

newtoHvad synes I om det?

Hvad er det bedste/værste ved at blogge?

Der var en der spurgte om hvad det bedste/værste ved at blogge er. Jeg har brugt lang tid på at tænke over denne, og er egentlig ikke kommet frem til noget særligt. Jeg kan dog komme på en masse gode ting. Det bedste må nok være alle de mennesker jeg har lært at kende. Har haft mange gode oplevelser med folk jeg har lært at kende gennem bloggen, og det er super dejligt.

Udover de nye bekendtskaber kan jeg godt lide hele ideen med at skrive indlæg, finde på forskellige nye ting, skrive boganmeldelser og tage billeder som man kan bruge i indlæg.

Det værste? Den er lidt værre synes jeg. Jeg synes egentlig ikke der er noget slemt ved at blogge, for hvis der var, ville jeg ikke gøre det længere. Det eneste der kan være virkelig træls er når man kommer ind i de perioder, hvor man bare ikke gider! Man magter ikke at skrive indlæg, eller har ikke tid hvis det er en travl periode, og så får man dårlig samvittighed over at man forsømmer bloggen.

Jeg har generelt to regler for mig selv. Jeg blogger aldrig om alt for personlige ting, som jeg ikke ville kunne klare dårlige kommentarer til. Jeg kan slet ikke have de bloggere der blogger om alt og så ikke kan tage når folk ikke ynker dem og kommer med søde ord, men i stedet er lidt kritiske over for dem, for så at blive kaldt haters og alt mulig andet. Kan man ikke tåle kommentarer af enhver form, skal man ikke udstille det og sig selv på internettet på den måde.

Derudover blogger jeg fordi jeg har lyst, jeg vil ikke have det bliver en pligt, derfor blogger jeg også kun om ting jeg selv kan lide og synes er interessante, og jeg går egentlig ikke så meget op i om folk kommenterer, og blive en stor blogger, for jeg gør det for min egent skyld! Selvfølgelig er det rigtig rart når folk kommenterer, det kan alle vel godt lide? 😀 Jeg kan i hvert fald godt, så kommenter endelig løs 😛

3 år og tid til konkurrence

Den 12 juli har jeg haft bloggen i 3 år. Allerede så lang tid? Det er helt utroligt så hurtigt tiden går! Jeg er lige så glad for bloggen nu som jeg var lige da jeg oprettede den i sin tid. Og det skal da fejres at bloggen har fødselsdag, synes I ikke?

SONY DSC

Forlaget Alvilda har været så søde at sponsorere en præmie til mine kære læsere. Det bliver bogen Den Udstødte, som er første bind i Bronzedolken. Jeg læste den selv for ikke så lang tid siden, og var ret glad for den. Det er en hyggelig og letlæselig bog, I kan læse min mening om den her.


Den 12-årige gedehyrde Hylas er jaget vildt.
Han er på flugt fra en grusom stamme af bronzeklædt krigere med askeindsmurte ansigter. De har slået hans hund ihjel, skilt ham fra hans søster, Issi, og er nu på sporet af ham. Krigerne er ikke blot ude efter at fange nye slaver til stammen. Det er Hylas, de vil have. Men hvorfor er han så vigtig for dem?

Jagten på svaret fører Hylas til en mystisk ø. Her møder han den rige pige Pirra, han knytter et usædvanligt venskabsbånd til en delfin, og de onde kræfter, der stræber ham efter livet, rykker nærmere …


Alt I skal gøre er at skrive en kommentar og anbefale mig en bog jeg ikke har læst, som I selv var glad for. I kan se hvilke bøger jeg har læst lige her. Husk nu at skrive en bog i kommentarfeltet, ellers tæller jeres kommentar ikke med. Derudover skal jeg have en mail adresse så jeg kan kontakte vinderen, og I skal have adresse i Danmark, så forlaget kan sende præmien af sted 🙂

I kan tilmelde jer indtil den 19 juli, og jeg vil finde en vinder kort tid efter. Jeg er i Irland hele juli, så jeg kan ikke love jer det bliver på dagen.

Nyt toplogo

Jeg synes det var tid til lidt fornyelse, så jeg har siddet og bakset en del med toplogoer, og tro mig der har været flere i gennem maskineriet. Jeg gemmer de andre, for det kan være jeg vil bruge dem senere.

SONY DSCDette er et billede jeg tog da jeg var i Sligo i Irland sidste år i oktober. Jeg elsker det billedet, for det minder mig om en dag hvor vejret skiftede konstant. Det regner på billedet, hvis I ikke kan se det, men 2 minutter forinden var det solskin og blå himmel. Det skiftede ca. hver 5 minut. Men det generede mig ikke, det var fredfyldt at gå en tur, hilse på folk når de kom forbi og bare lytte til regnen og fuglene, og så se en regnbue eller to 🙂

En hurtig lille update

Jeg sad i går aftes og rettede lidt i mit tema, fordi jeg var lidt træt af det. Og så fik jeg åbenbart rettet i noget, jeg ikke skulle rette i! Så hele min side crashede, og kunne slet ikke vises.
Så jeg har ligget i dialog med one.com hele morgenen, for at få det fikset, både med back-up og så videre.
Det ser ud til at det er fikset nu. Jeg har måtte slette det gamle tema, fordi jeg kunne ikke få det til at virke helt, men har så dette nye, som jeg lige skal have ændret lidt, men det kommer hen af vejen.
Dog har jeg også mistet kommentarer der er skrevet den 18 og 19 februar, så hvis du har skrevet en kommentar der, jeg ikke har svaret på, er det grunden, og du kan skrive igen 🙂

Hvis I oplever nogle fejl på siden, eller har nogle gode råd til forbedringer, må I meget gerne sige til. Og hvis I af en eller anden grund ikke kan kommenterer, så skriv en mail, tweet eller på min facebook side 🙂